11.07.2012

Iransk leder: Vi skal forberede os på "Tidernes Ende".

Fra Wnd.com/
8. juli 2012.
Af Reza Kahlili.


"Vi skal gøre den Islamiske civilisation ære på verdensscenen.”
Irans øverste leder siger for første gang til sin nation, at den må forberede sig på krig og på "tidernes ende", efterhånden som de fortsætter med at udvikle atomvåben.

Statsejede medier kørte i en koordineret udsendelse alle en lignende historie fredag, idet de ​​fremhævede Ayatollah Ali Khamenei’s budskab om den sidste Islamiske messias’ komme.

Indtil nu har de Iranske medier mest citeret gejstlige fra seminarier i spørgsmålet om den sidste Islamiske messias, for at undgå, at regimet bliver kaldt messiansk. Men den brede offentliggørelse af Khamenei’s udtalelser om et behov for at forberede sig på afslutningen på tiderne, idet de konfronteres med Vesten vedrørende deres ulovlige atomprogram, er alarmerende for Vestlige ledere.

"Spørgsmålet om Imam Mahdi er af allerstørste betydning, og hans genkomst er tydelig i vores hellige religion Islam," sagde Khamenei. Vi må studere og minde os selv om afslutningen på tiderne og Imam Mahdi’s æra. ... Vi må forberede miljøet for ham, der kommer, så den store leder kan komme."

Shiitisk teologi hævder, at store krige skal opsluge Jorden, hvor en tredjedel af verdens befolkning vil dø i kamp og en anden tredjedel af sult, lovløshed og kaos. Israel vil blive ødelagt, og først derefter vil den 12. Imam Mahdi komme igen og dræbe alle de vantro samt hejse Islams flag i alle hjørner af verden.

Under vejledning af Khamenei er flere centre etableret i Iran til forskning og information om den kommende Mahdi, og en konference afholdes årligt om Mahdiisme.

"I dag har vi pligt til at forberede ham, der kommer. ... Hvis vi er soldater for den 12. Imam, så må vi være parate til at kæmpe," sagde Khamenei.

"Med vejledning fra Allah og hans usynlige hjælp skal vi gøre den Islamiske civilisation ære på verdens-scenen. ... Det er vores skæbne. ... De unge, de trofaste må forberede sig på dette store træk."

Med henvisning til Koranen sagde Khamenei, at han, der kommer, er blevet lovet af Allah. "Der vil komme et tidspunkt, hvor alle de undertrykkende kræfter i verden vil blive ødelagt, og menneskeheden vil blive oplyst i Imam Mahdi’s æra."

Som rapporteret for nylig, har regimet uddelt hæftet "De sidste seks måneder" blandt sine militære styrker som forberedelse til ham, der kommer, og deres konfrontation med Vesten. Materialet formaner Revolutionsgarden og de paramilitære Basij-styrker om, at de må være forberedte på at udføre deres opgaver under den forventede krig.

Revolutionsgardens medie, Mashregh, advarede søndag Israel og Amerika om, at de bliver nødt til at gætte, hvad slags sprænghoved de Iranske missiler vil have, når de rettes mod dem.

I den langvarige udsendelse drøftede Mashregh Iransk missil-kapacitet og de ødelæggelser, den kan anrette på potentielle fjender. Med henvisning til Amerikanske militær-baser i regionen, siges der, at i de seneste krigsøvelser ødelagde ballistiske missiler med klyngebombe-sprænghoveder mål, der ligner flyvestationer og kampfly, der gemmer sig under bøjler.

Udsendelsen kunne prale med, at deres to-trins Sejil-missiler med fast-brændstof kan trænge igennem Israels missilforsvarssystem og har fået "Zionisterne til at ligge søvnløse."

Efter et årti med forhandlinger med Iran har Vesten endnu ikke gjort fremskridt i at stoppe regimets ulovlige atomprogram.

Den seneste rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur anfører, at Iran fortsætter med at berige uran både på Natanz- og Fordow-faciliteterne, og nu har nok nukleart materiale til i det mindst fem atomvåben. Regimet har nægtet IAEA’s anmodning om inspektion af et militært anlæg, hvor det menes, at Iran forretager hemmelige eksperimenter med en implosion-type atomvåben.

Mens et flertal af Iranerne modsætter sig Mullahernes brutale regime, har Vestlige sanktioner ikke indskrænket sin forfølgelse af atomvåben, som ikke kun kan føre til et sammenbrud i den globale økonomi, men til drab på millioner af uskyldige civile, herunder i Iran.

Reza Kahlili har oversat nedenstående Iranske video med Islamiske profetier om en kommende messias og om ødelæggelse af Israel.