08.07.2012

Rapport: Vestlige regeringer finansierer anti-Israelske kirkeaktiviteter.

Fra Jewishpress.com/
4. juli 2012.
Af Jacob Edelist.


En rapport siger, at Dr. Naim Ateek, grundlæggeren af ”Sabeel Ecumenical Liberation Theology Center”, får millioner i indirekte statstilskud til anti-Israelsk propaganda og boykot.

En rapport, der blev offentliggjort mandag af NGO Monitor, afslører, at flere Europæiske regeringer samt USA og Canada tilvejebringer midler til kirke-baserede bestræbelser på at delegitimere Israel. Det startede med FN-Durban-konferencen i 2001 (BDS), og fortsatte med boykot, afhændelse, og sanktioner over det seneste årti.

Disse skatteyder-midler udbetales som tilskud til kirke-baserede humanitære NGO'er, som derefter overfører disse midler til stærkt politiserede pro-Palæstinensiske NGO'er.

Rapporten nævner ”Sabeel Ecumenical Liberation Theology Center”, som ligger i Jerusalem. Centret blev grundlagt i 1989 og ledes af den Anglikanske Canon, Naim Ateek. Sabeel søger at opbygge en kritisk masse af indflydelsesrige kirkelige ledere, der vil forstærke deres budskab om, at Israel alene er skyld i oprindelsen og fortsættelsen af den Israelsk-Palæstinensiske konflikt.

Gennem sine internationale "Friends of Sabeel"-netværk er Sabeel vært for adskillige kirke-baserede konferencer i USA, Canada, Europa og Australien hvert år, hvor det fremmer dagsordenen til et stort publikum af kristne.

Sabeel arbejder med pro-Palæstinensiske aktivister inden for forskellige trosretninger, såsom den ”Amerikanske Presbyterianske kirkes Israel-Palæstina Mission Network”, den ”Episkopale kirkes Palæstina-Israel Network”,United Methodist Church's generelle råd for Global Ministries”, og ”Kirkernes Verdensråd”.

Rapporten beskylder Sabeel for at bruge anti-Semitisk deicid billedsprog mod Israel, og for at tale nedsættende om Jødedommen som "et stammefolk", "primitive" og "ekskluderende," i modsætning til kristendommens "universalisme" og "rummelighed".

Rapporten siger, at de offentlige Hollandske tilskud er på hundreder af millioner Euro årligt til Hollandske kirke-baserede støtte organisationer som ”Kerk in Aktie” (KIA), en mellemkirkelig organisation for udviklingssamarbejde (ICCO), og "Cordaid". Grupperne udbetaler disse midler til NGO'er rundt om i verden, herunder Sabeel.

Rapporten påpeger, at Sabeel lister ”Kerk i Aktie” blandt sine donorer. KIA hævder at støtte Sabeel med henblik på at fremme den Palæstinensiske kristne stemme i kirken.

Den Svenske regerings internationale udviklingssamarbejds-organ (SIDA) har ydet betydelig støtte til Palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza siden år 2000. Meget af denne støtte kanaliseres gennem Diakonia, Sveriges største humanitære NGO.

Sabeel’s hjemmeside hedder det, "Diakonia er tæt forbundet med Sabeel" og tilskriver dette forhold en ændring af retningen i Svensk udenrigspolitik over for Israel.

Den Canadiske regerings ”Canadian International Development Agency” (CIDA) ydede 44,6 millioner $ til den Katolske Organisation for Udvikling og Fred (Udvikling et Paix) for en femårige periode fra 2006 til 2011, hvoraf noget er blevet doneret til Sabeel. For perioden 2011-2016 ydede ”CIDA" 14,5 millioner $.

I 2011-rapporten opførte Sabeel ”Development et Paix” som donor uden at angive beløbet.

Ifølge 2010-2011-rapporten ydede ”Udvikling og Fred” 180,000 $ til de "Palæstinensiske territorier" uden at angive modtagerne.

”The National Endowment for Democracy”, der primært er finansieret af den Amerikanske Kongres, gav ”The Holy Land Trust” (HLT) 124,300 $ (2009, 2010, 2012).

”The Holy Land Trust” (HLT) er medunderskriver af "det Palæstinensiske civilsamfunds råb til BDS" fra 2005, og støtter Kairos Palæstina-dokument. Ligesom Sabeel gennemfører HLT stærkt politiserede ture til regionen, målrettet kirkeledere og det internationale samfund. Disse ture hævdes at give lejlighed til "Tværkulturel og Eksperimentel” læring i både Palæstina og Israel.” HLT’s indflydelse kan mærkes i kirker over hele verden.

Source: http://www.jewishpress.com/news/breaking-news/report-european-canadian-and-u-s-governments-fund-anti-israel-church-activism/2012/07/03/