15.09.2012

Præsident Obama's holdning til Israel afsløret!

Fra Bibleprophecyblog.com/
14. september 2012.
Af Olivier Melnick.

Jeg har haft min tvivl om præsident Obama’s sande holdning til Israel og krisen i Mellemøsten fra begyndelsen af hans Præsidentskab. Jeg følte ofte, at meddelelserne, han udsendte, i bedste fald var tvetydige, og at hans forhold til ministerpræsident Netanyahu var mindre end passende for et statsoverhoved. Men for at yde retfærdighed til begge sider, og fordi jeg ikke er politisk analytiker, måtte jeg give det tid, så det gjorde jeg.

I dag kan jeg ærligt sige, at jeg ikke længere er i tvivl om præsident Obama’s holdning til Israel! Katten er definitivt sluppet ud af sækken. PRÆSIDENT OBAMA ER IKKE NOGEN VEN AF ISRAEL, PUNKTUM!

De fleste af os husker, da præsident Obama ikke havde tid til at spise middag med ministerpræsident Netanyahu, efter de officielt havde mødtes i Det Hvide Hus. Det var uheldigt, men ikke desto mindre plausibelt.

Men det, der er forgået i de sidste par dage, har konsolideret min mening om Præsident Obama og hans opfattelse af Israel. Den 11. september rakte Netanyahu ud til vor Præsident og meddelte, at han ville komme til USA senere i denne måned, og håbede, at de to kunne få et kort møde i Det Hvide Hus.

I betragtning af situationen med Iran og flere andre af Israels naboer i Mellemøsten forekommer dette at være en vigtig anmodning om et møde mellem de to statschefer, hvis det ikke var et fortvivlet råb om hjælp fra Netanyahu (selv om jeg ikke er overbevist om, at råb om hjælp ligger i Bibi's DNA!)

Det Hvide Hus svarede, at præsident Obama’s tidsplan ikke ville tillade ham at mødes med ministerpræsident Netanyahu. Oprindeligt var jeg målløs over præsident Obama’s beslutning, simpelthen på grund af betydningen af et sådant møde på et kritisk tidspunkt som dette. Lad os se det i øjnene, det er ikke længere et spørgsmål om måneder, før Iran får atomkraft, men et spørgsmål om uger. Netanyahu kan høre uret tikke i sin egen baggård, og det var i utvetydige vendinger, at han retmæssigt erklæret sin bekymring for USA, da han sagde:

"Verden siger til Israel, Vent, der er stadig tid, og jeg siger «Vente på hvad, Vente indtil hvornår?»"... "De i det internationale samfund, der nægter at sætte en rød streg for Iran, har ikke moralsk ret til at placere rødt lys foran Israel."

Naturligvis lød dette en smule arrogant, men alligevel er det den absolutte sandhed. Men det er ligegyldigt, for vor Præsident er for optaget til at mødes. For travlt med hvad? Vi må undersøge Det Hvide Hus’ svar i forbindelse med de aktuelle begivenheder samt præsident Obama’s tidsplan.

Det viser sig, at præsident Obama er planlagt til at være på ”Late Show” med David Letterman den 18. september (hans femte besøg på Showet og hans andet som Amerikansk præsident), så naturligvis har han ikke tid til Netanyahu. Sikken en skam!

Jeg kan se, præsident Obama’s beslutning om ikke at mødes med Netanyahu, som en stor fejltagelse ud fra tre forskellige perspektiver:

1. EN FEJLTAGELSE AF DIPLOMATISKE PROPORTIONER
Aldrig i hele USA’s historie er nogen Israelsk Premierminister blevet behandlet så dårligt eller blevet nægtet et mødes med Præsidenten, især i en krisesituation som den nuværende. At Præsident Obama er for optaget til Mr. Netanyahu, fordi han skal på Letterman Show, er et stort slag i ansigtet på Israel. Men vent, vil du venligst vende den anden kind til, Mr. Netanyahu, mens Præsident Obama beslutter at mødes med Det Muslimske Broderskab’s Egyptiske præsident, Morsi, omkring samme tid? PRÆSIDENT OBAMA ER IKKE NOGEN VEN AF ISRAEL, PUNKTUM!

2. EN FEJLTAGELSE AF POLITISKE PROPORTIONER
Om omkring 50 dage - den 6. november - vil Amerika’s skæbne blive afgjort. Præsident Obama kæmper for at få de nødvendige stemmer til at kunne få ham tilbage i embedet i endnu 4 år. Jeg er enig i, at kampagnen er kritisk, men ikke på bekostning af den eneste reelle allierede, vi har i Mellemøsten (medmindre naturligvis han ikke er interesseret i Israel). Han har mere end nogensinde behov for de Jødiske stemmer, og som det nu ligger, har mange Jødiske vælgere ikke travlt med at få ham tilbage i embedet. Det vil kræve meget mere end et foto fra Grædemuren at fortjene Jødisk loyalitet. At fralægge sig ansvar imod Mr. Netanyahu, som han netop har gjort, koster ham måske de Jødiske stemmer. PRÆSIDENT OBAMA ER IKKE NOGEN VEN AF ISRAEL, PUNKTUM!

3. EN FEJLTAGELSE AF BIBELSKE DIMENSIONER
Naturligvis er der et aspekt, Præsident Obama muligvis tager endnu mere let på, og det er det Bibelske mandat, som Kristne har for Israel og det Jødiske folk. Han hævder at være en kristen, men hidtil har han vist meget lidt frugt. Hans dagsorden for ægteskab mellem to af samme køn samt abort sender helt sikkert et andet budskab. Føjes dette til hans nu åbenlyse foragt for Israel, ender han måske op med at befinde sig under forbandelsen fra 1 Mos 12:3, ikke et godt sted at være for nogen, som vi også bliver mindet om det i Salm 83:1-5, at når du går efter Israel og det Jødiske folk, går du efter Gud selv!

Præsident Obama går ikke bogstaveligt "efter Israel", men hans mangel på engagement og arrogancen overfor Israel kan hurtigt bane vejen for dem, der ikke tænker to gange, før de går i krig mod Israel. Derudover bør vi, efter at have set hans respons (eller mangel på samme) på den Amerikanske ambassade-katastrofe i Libyen og episoden ved Cairo-ambassaden, forvente, at mere af hans sande hudfarve kommer frem i ugerne, der kommer. Præsident Obama sagde trods alt selv om Muslimerne på side 261 i hans bog ”The Audacity of Hope”:

"Jeg vil stå med dem, hvis de politiske vinde skulle skifte i en grim retning."

Er der NOGEN som helst kontekst, hvor dette ikke siger, hvad det siger? PRÆSIDENT OBAMA ER IKKE NOGEN VEN AF ISRAEL, PUNKTUM!

Efterhånden som vi nærmer os Rosh Hashanah - det Jødiske nytår - bliver jeg mindet om den længsel, at vi Jøder må være på god fod med Gud. Det er derfor, vi hvert år på denne tid, ønsker hinanden L'Shanah Tova Tikatev v'Taihateim, hvilket betyder "Må du være indtegnet og beseglet for et godt år".

Det er næsten 30 år siden, at Gud indskrev mit navn i "Lammets livsbog" - ikke blot for et godt år, men for en sikret evighed i Hans nærværelse, simpelthen fordi jeg sætte min lid til Yeshua af Nazareth, Hans død og genopstandelse for mine synders skyld.

Nu, da vi er ved at indlede det vigtigtigste præsidentvalg i vort lands historie - nu mere end nogensinde - må dit navn indskrives i "Lammets livsbog", fordi intet er mere sikkert end den usikkerhed, vi i øjeblikket står i!

L'Shanah tova til alle dem, som elsker mit folk.

Source: http://www.bibleprophecyblog.com/2012/09/president-obamas-stance-on-israel.html?utm_source=feedburner&utm_medium=email&utm_campaign=Feed%3A+BibleProphecyBlog+%28Bible+Prophecy+Blog%29#