Fra Jpost.com/
24. oktober 2012.
De seneste raketangreb på Syd-Israel er et tegn på Hamas’s voksende selvtillid i kølvandet på emiren af Qatar’s besøg.
Hamas’ deltagelse i de seneste raket- og morterangreb på Israel er et tegn på den Islamiske bevægelses voksende følelse af selvtillid, især i kølvandet på besøget i Gaza-striben af emiren af Qatar, Sheikh Hamad al-Thani.
Tirsdagens højtprofilerede besøg - den første af slagsen af lederen fra et Arabisk land - ses som en enorm politisk og moralsk sejr for Hamas. Emirens besøg markerer begyndelsen til enden på mange års isolation for Hamas, især på den internationale arena.
Men nu, da Hamas har opbakning - og økonomisk støtte - fra et velhavende og indflydelsesrigt land som Qatar, har de råd til at gøre næsten hvad som helst, de ønsker. Hamas ved, at de ud over støtte fra Qatar, også nyder støtte fra mange Arabere og Muslimer, takket være det Arabiske forår, som har resulteret i en magtopstigning af Islamistiske grupper - mest markant i Egypten.
I dag nyder Hamas-ledere fuld opbakning fra Egyptens Muslimske Broderskabs Præsident, Mohamed Morsi, der, i modsætning til sin forgænger, Hosni Mubarak, mener, at den Islamistiske bevægelse i Gaza-striben er en legitim og acceptabel aktør i regionen.
Hamas har tillid til, at Morsi ikke ville være inaktiv, hvis Israel svarede igen mod raketild med en massiv militær operation i Gaza-striben. Det mindste, Hamas forventer fra Morsi som reaktion på en sådan transaktion, ville være at afbryde Egyptens diplomatiske forbindelser med Israel.
Nogle Hamas-embedsmænd er overbevist om, at Israels reaktion på angrebene ikke ville være for stærk, fordi den Israelske regering ønsker at undgå en yderligere forværring af sine forbindelser til Cairo. Den Islamistiske gruppe mener også, at premierminister Binyamin Netanyahu ikke er interesseret i en ny ”Operation Cast Lead” tre måneder før et valg i Israel.
Men Hamas kan også være motiveret af den kritik, de har været udsat for fra andre Palæstinensiske grupper. I de senere år har Hamas afholdt sig fra direkte engagement i angreb på Israel. De fleste af dem blev udført af Islamisk Jihad og andre terrorgrupper i Gaza-striben. I nogle tilfælde arbejdede Hamas endda hårdt for at forhindre, at disse grupper lancerede raket- og morterangreb, især for at undgå at give Israel en "undskyldning" for at invadere Gaza-striben, da de frygter, at en massiv IDF-operation kunne sætte en stopper for deres herredømme over området.
Alligevel må Hamas bevise over for sine kritikere og politiske rivaler, at i modsætning til det, de hævder, har de ikke forladt den "væbnede modstand mod den Zionistiske fjende".
Selv Fatah har ofte kritiseret Hamas for at slå ned på dem, der udfører angreb på Israel. Derfor er Hamas parat til - når omstændighederne tillader det - at vise Palæstinenserne og resten af verden, at deres tilstedeværelse i regeringen ikke bør fortolkes som en ændring i deres ideologi.
