Fra Flashtrafficblog.wordpress.com/
18. oktober 2012.
Af Joel C. Rosenberg.
Teheran erklærer sin hensigt: at berige uran til 90% for militære formål.
Uret tikker for Israels beslutning om at gå i krig med Iran. Når den Israelske Premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans Sikkerhedskabinet afvejer timingen for et forebyggende militært angreb på Iran, vurderer de mange data-brikker. Blandt dem er: Internationale forhandlinger, økonomiske sanktioner og hemmelige angreb, der kan forsinke Irans bestræbelser på at berige nok uran til at bygge bomben, eller måske ikke? Hvad er Israels muligheder for at nægte dem Bomben, bortset fra en altomfattende krig i fuld skala? Vil USA stå med Israel - eller opgive Israel - hvis Netanyahu beordrer et forebyggende angreb?
I denne forbindelse bør to data-brikker nøje overvejes:
1.
"Iran menes yderligere at øge sin uranberigelses-kapacitet på sit Fordow anlæg, begravet dybt under jorden, siger Vestlige diplomater, som endnu et tegn på, at Tehran trodser internationale krav om at bremse deres omstridte atomprogram," rapporterede Reuters torsdag.
2. "I de seneste måneder har talsmænd fra det Iranske styre gennemført en kampagne med udsagn vedrørende Irans vilje til at berige uran til brug i atom-drevne skibe og ubåde - sidstnævnte en åbenbar militær anvendelse af atomkraft," rapporterede Middle East Media Research Institute (MEMRI ) i sidste måned
"Regime-embedsmænd, regimets aviser samt hjemmesider tæt på regimet har udsendt ikke færre end 12 sådanne erklæringer, hvori de erklærer Irans vilje til at berige uran til atombrændstof for at drive både overflade-fartøjer og ubåde. Det bør bemærkes, at mens nukleart brændsel til overflade-fartøjer indebærer uranberigelse på 50-60%, kræver atomdrevne ubåde berigelse på 90%, hvilket er det samme niveau, som kræves til fremstilling af en atombombe.
Fra begyndelsen af blev disse kampagne-erklæringer ment som et modargument mod øgede Vestlige sanktioner. Regimet sagde, at i lyset af sanktionerne, der begrænser brugen af olie, havde Teheran intet andet valg end at udvikle en alternativ energikilde til brændstof for erhvervsmæssig transport, for at opretholde sine bånd til verden.
Men i det, der synes at være en strategisk fejl, integrerer regimets talsmænd deres erklæringer om nukleart brændsel til overflade-fartøjer til handelsbrug med nukleart brændstof til ubåde, som kategorisk er udpeget til militært brug, ikke civilt brug. Af den grund og efter at have indset, at disse udtalelser afslørede Teherans intentioner om at nå de 90% berigelse, der er nødvendige til en atombombe, har det Iranske regime i den seneste måned ingen yderligere erklæringer udstedt om atomubåde. Desuden trak flere talsmænd i regimet sig fra erklæringerne og erklærede, at Iran ikke på nuværende tidspunkt har behov for uranberigelse over 20%, men at landet ikke desto mindre er i stand til højere berigelse."