Fra Edmondsun.com/
4. december 2012.
Af Will Oremus.
WASHINGTON, DC - Texas skoledistrikt er i år begyndt at kræve af deres elever, at de skal bære ”radio-frequency identification” (RIFD)-sporings-chips, og står nu over for en kamp med den føderale domstol.
En andetårselev, Andrea Hernandez, nægtede at bære ID-mærket af Bibelske grunde, og sammenlignede det med "Dyrets mærke."
I sidste uge meddelte advokater for ”Rutherford Institute” - en borgerrettighedsgruppe - at de anlægger sag mod den føderale domstol for at forhindre Hernandez i at blive udvist.
Sagen har sat privatlivs-aktivister i brand, og hackere, der hævder, at de har tilknytning til Anonymous, tilsluttede sig kampen for nyligt ved at gå efter skoledistriktets hjemmeside med et nægtelse-af-tjeneste-angreb.
Men de, der dæmoniserer distriktet, har ignoreret et centralt faktum, for at kunne undgå, at sagen blev den store test af religionsfrihed, elevernes privatliv og offentlig overvågning, som nogle rapporter i medierne får det til at være. Skolen bortviser eller suspenderer faktisk ikke Hernandez for at nægte at bære den elektroniske sporings-chip. Distrikts-embedsmænd har gentagne gange tilbudt at lade Hernandez komme i skole bærende et identifikationskort, hvorfra RFID-chippen og batteriet er blevet fjernet.
"Vi er nødt til at respektere deres religiøse overbevisning," sagde distrikts-talsmanden, Pascual Gonzalez, til mig i et telefoninterview. "Så vi sagde, okay, hvis det er stødende for dig, fordi det krænker din religiøse overbevisninger, så vil vi ikke sætte RFID-teknologi i kortet. Men du er stadig nødt til at bære ID-kortet som alle andre elever på skolen.”
"Faderen sagde nej, og eleven sagde nej." Gonzalez benægtede en rapport, hvor kompromiset kom på betingelse af, at Hernandez var enig i at holde op med at kritisere programmet, men støtte det offentligt. "Det er bare ikke sandt," sagde han.
Det virkeligt interessante spørgsmål er, om skolens RFID-sporings-program krænker elevernes privatliv. Men det kan være en svær sag at afgøre i retten, da vi taler om mindreårige i skolen. Og skolens forligstilbud tager også dampen af påstanden om, at den har straffet eller chikaneret Hernandez på grund af hendes afvisning af at blive sporet.
Skolens elever bruge ID-chips for at tjekke ind ved hoveddøren, købe frokost og stemme ved elevfesten for gamle elever, men Gonzalez sagde, at Hernandez kunne gøre alle de samme ting med chippen fjernet. "Vi sagde meget tydelige til hende og hendes familie, at alle adgange og tjenester, som hun ville have fået med RFID, stadig vil være til rådighed via dette non-RFID-kort," sagde Gonzalez til mig.
Ved primært at udforme indvendingerne i form af religiøs frihed har Hernandez fra skolen fået en indrømmelse, som gør spørgsmålet om privatlivets fred omstridt. Så hendes advokater på ”Rutherford Institute” er nødt til at gøre det sådan, at en jævn ID-badge uden sporings-formåen er i strid med hendes kristne principper, som den hævdes at være i den begæring, de indgav for den føderale domstol i sidste uge.
Præsidenten for ”Rutherford Institute”, John Whitehead, fortalte mig, at ifølge Hernandez-familiens tro, "er enhver form for identifikations-mærke fra regeringen ”Dyrets mærke”, hvilket betyder, at man er tro mod en falsk Gud." Whitehead forudsagde, idet han tilføjelse, at mange Muslimer og Jøder har lignende overbevisning: "Det vil blive et problem over hele landet."
Ingen tvivl om, at Whitehead har ret i, at vi sandsynligvis vil se flere kampe på grund af RFID i skolerne i de kommende år. Men i den bredere nationale debat om teknologi, der gør regeringens overvågning lettere og mere udbredt end nogensinde før, er emnet: religiøs frihed, en afledningsmanøvre.
Disse tags er nok ikke ”Dyrets mærke” (men en forløber, tilf. red) - de er mærket fra et samfund, der kæmper med bekymrende kompromiser mellem bekvemmelighed, sikkerhed og privatlivets fred.