12.12.2012

Israelsk FM: Europa er ligeglad med, om vi overlever.


 
Fra Israeltoday.co.il/
12. december 2012.

Israel gav i denne uge udtryk for dyb skuffelse over, at Den Europæiske Union fordømte opførelsen af nye boliger til Jøder i Judæa og Samaria (den såkaldte "Vestbred") som den vigtigste hindring for fred.

I en officiel reaktion på EU-erklæringen, bemærkede Israels udenrigsministerium, at "bosættelsesaktiviteter" aldrig før havde hindret fredsprocessen, og at den sande hindring for fred er Arabernes fortsatte afvisning af at anerkende Israels ret til at eksistere.

Et centralt element i fredsprocessen, der startede i begyndelsen af 1990'erne, er fuld anerkendelse af Israel og dets ret til at eksistere som en Jødisk stat i Mellemøsten. Uden en sådan anerkendelse, hævder Israel, vil konflikten fortsætte i det uendelige uanset eventuelle underskrevne stykker papir, da alle fremtidige generationer af Palæstinensiske Arabere vil fortsætte med at se Israel som en fjende og en uretmæssig tilegner.

I de seneste to uger har både den Palæstinensiske Myndigheds leder, Mahmoud Abbas, og Hamas-lederen, Khaled Mashaal, offentligt afvist tanken om at anerkende, at Jøderne har ret til en stat i denne region. Den Europæiske Union ser ikke på samme måde nogen af disse taler som en hindring for fred.

"Den ensidige holdning, som EU belønner afvisningspolitikken med, bidrager ikke til at fremme en varig fredsaftale," var Udenrigsministeriets respons.

Ved en Hannukah ceremoni tirsdag hævdede udenrigsminister, Avigdor Lieberman, at Europa forbliver tavs om disse Palæstinensiske krænkelser, fordi mange af deres ledere faktisk er enige i Hamas’ langsigtede mål. "Hvad dem angår, er ødelæggelse af Israel en selvfølge," sagde Lieberman.

Senere på dagen sagde Lieberman til en forsamling af diplomater med The Jerusalem Post som vært, at "det internationale samfunds holdning til Israels sikkerhed minder om deres holdning til Tjekkoslovakiets sikkerhed i 1938," med henvisning til de Vestlige magters opgivelse af Tjekkoslovakiet i lyset af en stigende Nazi trussel.

"Vi vil ikke være Tjekkoslovakiet," insisterede Lieberman.

Imidlertid var Den Palæstinensiske Myndighed alt for tilfreds med Europas tone, og opfordrede EU til at gå et skridt videre i sin fordømmelse af Israel.

"Vi opfordrer EU til at holde Israel ansvarlig for deres ulovlige besættelse af Palæstina, og genoverveje sine politiske og handelsmæssige forbindelser med Israel samt aftaler, herunder Associeringsrådet EU-Israel’s aftale, gennemføre et forbud mod produkter fra Israelske bosættere samt ekstremistiske bosættere, og redde chancen for fred og oprettelse af en uafhængig Palæstinensisk stat, baseret på grænserne fra 1967 med Østjerusalem som dets hovedstad," sagde PA repræsentant, Hanan Ashrawi.