"Hvilken forskel gør det?" Spurgte Udenrigsminister Hillary Clinton onsdag, da hun blev udspurgt af Kongressen om hendes rolle i, hvad der gik galt op til og efter den 11. september 2012 med hensyn til terrorangrebet i Benghazi, som krævede den Amerikanske ambassadør i Libyen og tre andre Amerikanere.

Hvilken forskel gør det? Når Hillary og Obama-administrationen stadig ikke har erkendt, at det var terrorister, der dræbte Amerikanerne, og at den tarvelige video-producer, de oprindeligt gav skylden for denne tragedie, ikke havde noget at gøre med disse mord - det gør en stor forskel.

Det er på tide at holde Amerikas ledere - både valgte og udpegede - ansvarlige for Benghazi angrebene og den deraf følgende mørklægning. Vil du hjælpe os?

Clintons længe ventede vidnesbyrd var langt og dramatisk - råb og gråd, angreb og benægtelse - og meget korte fakta om Benghazi. Det var pari med hensyn til kursen. Fra det øjeblik, vi hørte om mordet på vore folk, har der været en jævn strøm af mørklægning, løgne og forplumring fra Det Hvide Hus. Vi har gjort det muligt og tilskyndet til forøgelsen af Det Muslimske Broderskabs magt og tillod Al-Qaeda og andre terrororganisationer at genoplade deres offensiv mod Amerika fra skjulesteder i Mellemøsten og Nordafrika.

Når det kommer til USA’s nationale sikkerhed, kan det mindste tegn på svaghed gøre hele forskellen. Så, udensrigsminister Clinton: Det, der skete i Benghazi i september gør en forskel!

”The Freedom Center” får tilegnet betydelige ressourcer til at afsløre sandheden om Benghazi og det større problem - den stigende Islamistiske kontrol i Washington - i løbet af de næste par uger. Men jeg regner med Deres presserende støtte til at hjælpe os med at tvinge udenrigsminister Clinton, FN-ambassadør, Susan Rice, samt Præsidenten og alle hans mænd til at fortælle sandheden om, hvad der skete.

Din støtte er afgørende for at hjælpe os med at få sandheden frem i lyset. Hvis den Amerikanske offentlighed ikke ved, hvad der skete i Benghazi, vil det ske igen. Så vær venlig at stå med mig i dag.

Tak, David Horowitz