Fra Israeltoday.co.il/
10. februar 2013.
Det ser ud til, at USA's Præsident, Barack Obamas, første besøg i Israel. mens han er i tjenesten, har mange vigtige formål, som risikerer at bringe Israel i en mere farlig position, end det allerede er.
Sidste uge rapporterede vi om spekulationerne om, at Obamas besøg er planlagt for at påvirke sammensætningen af Premierminister Benjamin Netanyahus nye koalition. Obamas Hvide Hus vil gerne se flere venstredrejede partier medtaget for at gøre det lettere at presse Israel til at gøre indrømmelser til Palæstinenserne.
Der er ingen tvivl om, at det vil være på dagsordenen, at genstarte den forhalede Israelsk-Palæstinensiske fredsproces. Efter at være udpeget i sidste uge spildte den nye Amerikanske udenrigsminister, John Kerry, ingen tid på at ringe til Netanyahu og den Palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, for at opfordre til en tilbagevenden til forhandlingsbordet.
"Præsident Obama er ligeså naiv som alle andre med håb om, at de vil kunne fremskynde forhandlingsprocessen," advarede den Israelske juraekspert og tidligere ambassadør i Kanada, Alan Baker. "Israel må være meget, meget klar her, for blot for at se godt ud i Præsident Obamas eller i Den Europæiske Unions øjne på bekostning af vore grundlæggende rettigheder og sikkerhed er noget, der ikke vil være acceptabelt for Israelerne. Det er ikke kriteriet."
Baker sagde til IsraelToday, at Netanyahu sandsynligvis vil kunne modstå Obamas pres, men succesraten vil afhænge af den koalition, Netanyahu er i stand til at sammensætte i de kommende uger. Og igen, måske er det netop derfor, Obama kommer nu.
Der er også voksende spekulationer om, at Obama vil sige til Israel, at de ikke skal iværksætte nogen militæraktion mod Irans udfordrende nukleare program i de kommende måneder.
Sidste år holdt Netanyahu en tale ved FN's Generalforsamling, hvor han udpegede foråret 2013 som fristen for at gribe ind, før Iran når et "punkt, hvorfra der ingen tilbagevenden er" i sin søgen efter at få atomvåben.
Med Obamas nylige udnævnelse af Kerry til udenrigsministeriet og Chuck Hagel til forsvarsministeriet har han effektivt signaleret, at Netanyahu og Israel ikke har nogen direkte Amerikansk støtte, hvis det vælger at angribe Iran forebyggende.
Vel vidende, hvordan man spiller dette spil, sagde Irans Præsident, Mahmoud Ahmadinejad, søndag, at han var klar til direkte, ansigt til ansigt samtaler med Obama, hvis Amerikanerne stopper støtten til sanktionerne mod hans land. Det er den slags gestus, der vil gøre det umuligt for en liberal Amerikansk regering derefter at bakke en militær aktion mod Iran op.