05.07.2013

Ugudelig udnyttelse af Afrika-tur.

Fra Christiannews.net/
4. juli 2013.

Obama bruger Afrika-tur som platform til at tilskynde nationerne til at afkriminalisere homoseksuel adfærd.

Barack Obama udnyttede for nyligt sin tur til Afrika som platform for at opfordre de forskellige nationer og regeringschefer på kontinentet til at afkriminalisere homoseksuel adfærd.

Under sit besøg i Senegal, et overvejende Muslimsk land, roste Obama USA's højesteret for dens beslutning om at slette centrale dele af det føderale forsvar for ”Marriage Act”, og udtalte, at det var en "sejr for det Amerikanske demokrati," og en stolt dag for ligeret.”

Han opfordrede de Afrikanske regeringer til ligeledes at arbejde for at give de homoseksuelle lige ret, idet han sammenlignede det "kontroversielle" spørgsmål i Afrika med kampen for de Amerikanske borgerrettigheder i 1960erne.

"Når det drejer sig om folks personlige holdning og deres religiøse tro, tror jeg, vi er nødt til at respektere de mangfoldigheder af syn, der findes," sagde han. "Men når det drejer sig om, hvordan staten behandler mennesker, hvordan loven behandler mennesker, mener jeg, at alle skal behandles ens. Jeg tror ikke på forskelsbehandling af nogen slags."

Ifølge nogle rapporter var Obama blevet opfordret af ”Amnesty International” til at tale til fordel for de homoseksuelle under sit besøg, da 38 Afrikanske lande i øjeblikket ikke tillader homoseksuel adfærd, og nogen giver straf for at blive fanget under akten.

Men Senegals Præsident, Macky Sall, afviste Obamas bemærkninger og udtalte, at landet "ikke er klar til at afkriminalisere homoseksualitet."

"Vi er ikke homofobiske," hævdede han. "Senegal er et land, der respekterer friheden. Homofile bliver ikke forfulgt, men lige nu må de acceptere andre Senegaleseres valg."

Den stedfortrædende Præsident i Kenya, William Ruto, talte ligeledes imod Obamas anmodning og udtalte, at landet ikke vil opgive sin overbevisning om ægteskabet, da den stammer fra troen på Gud.

"Ingen skal bekymre sig for Kenya's ståsted som en Gudfrygtig nation," sagde han, ifølge ”Daily Nation.” "Præsident Obama er en stærk mand, men vi stoler på Gud, som der står skrevet i Bibelen, at forbandet er den mand, der sætter sin lid til en anden mand."

Som tidligere rapporteret, har lovgiverne i Uganda ligeledes arbejdet for at kriminalisere homoseksuel adfærd i landet, og har samtidig været under intenst internationalt pres for at bakke ud af det. Men Kristne, Muslimer og andre i nationen har opfordret Parlamentet til at vedtage en lovgivning, der beskytter social og personlig moral i Uganda.

"Det mest imponerende i denne kamp er, at selv ikke-Kristne — såsom Muslimer – er i forreste linje som fortalere for vedtagelse af lovforslaget," sagde den genindsatte leder i Uganda, Okumu Yudah Tadeo, til ”Christian News Network.”

"Ifølge Ugandas kulturelle og religiøse værdier, der har bidraget til at bevare moralen i landet, er det i landets bedste interesse at opretholde god moral og Gudfrygtige værdier i denne og i de kommende generationer."
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Sine fædres guder giver han ikke agt på, ej heller kvindernes yndlingsgud eller nogen gud overhovedet; men han gør sig stor over for dem alle." Dan 11:37.