Fra News that matters19. september 2013.
Den Syriske Præsident Assad kan klamre sig til magten i årevis, selvom han har mistet den overordnede kontrol over sit land.
Yair Golan, Israels øverste chef ved grænsen mod Syrien, sagde onsdag til Yediot Ahronot:
"Jeg kan ikke se, at der er nogen magt, der kan vælte ham i morgen - selvom han fortjener at forlade denne verden, og jo hurtigere det sker, des bedre.”
Han tilføjede, at Assads hær har haft 15.000 dødsulykker, affyret 40-50 procent af sine langtrækkende missiler, og set nogle af sine antiluftskytsbatterier indtaget af oprørerne.
Golan advarede mod at overdrive truslen fra de radikale Sunni-Jihadister, som Israel anslår, udgør omkring 10 procent af dem, der bekæmper Assad. "Den Globale Jihad er en dårlig fjende, men den er en forholdsvis primitiv fjende, der ikke nyder opbakning fra en regional magt."
Source: Reuters
Kommentar:
Basher al-Assad er så vist ingen helgen. Han er en sekulær diktator, som forfølger og dræbe sine egne borgere.
Men Assad frygter for sit liv. Det gør ham forudsigelig.
Islamisk Jihad er ikke forudsigelig. Muslimerne ofrer deres liv for "Allah", og tror, at slagteofrene vil bringe dem til himlen. Terrorisme er asymmetrisk krigsførelse. Den kan slå til overalt, og alle kan blive ofre for denne ekstreme ondskab.
Det er derfor, jeg ikke kan forstå, at den politiske ledelse i Israel tilbeder John Kerry, USA’s Udenrigsminister. Kerry tager parti for det Islamiske barbari i et forsøg på at fjerne en forudsigelig sekulær diktator.
Siden 1973 har grænsen mellem Israel og Syrien været stille og fredelig. I det øjeblik, Assad bliver erstattet af Jihadister, vil Israel igen stå overfor forsøg på at rive hegnet på Golanhøjderne ned.
Mennesker, der læser deres Bibler, ved, at ledelsen i Israel i sidste ende vil bryde sammen under det store pres. Når hele det internationale samfund samles om den Zionistiske stat, vil Israel gå på kompromis med Zionismen for "fred". Men ikke alle Jøder vil overgive sig. De Jødiske bosættere på Israels bjerge er parat til at kæmpe for det forjættede land, som blev givet til dem, for at de skulle være gode husholdere over det.
Stå op for Israel. Støt Jødernes ret til at bo i Judæa og Samaria.
