27/11/2013

Alteret i Shiloh fundet i Israel.

Fra Worthynews.com/
25. november 2013.

Ifølge ”Unity Coalition for Israel” blev et stenalter, der dateres til jernalderen, ved et tilfælde opdaget i nærheden af resterne af en gammel mur under en udgravning i Judæa.

Tilsyneladende blev alteret flyttet fra sin oprindelige placering i Tel Shiloh; opdagelsen af det er det første fysiske bevis på, at Shiloh var et religiøst center før Det første Tempel blev bygget.

Arkæologerne troede, at efter Filistrene havde erobret Pagtens Ark, gik de videre for fuldstændigt at udslette Shiloh og dens Jødiske koloni. Men opdagelsen af alteret tyder på, at der fortsat var Jødisk tilstedeværelse der.

Ifølge Samuels Bog tog Israelitterne Arken i brug for at vende kampen, men i stedet for sejrede Filistrene, og dræbte i tusindvis af Israelitter — herunder sønner af ypperstepræsten — og erobrede Arken.

Men de fjendtlige byer, som Arken blev bragt til, oplevede problemer, så efter syv måneders plager besluttede Filistrene til sidst at sende deres besværlige trofæ tilbage til Israelitterne ved Beth Shemesh, sammen med et forsoningsoffer.

Ifølge den Bibelsk kommentator, Hans Hertzberg, afslører tilbageleveringen af Arken, at den Jødiske Gud, som Filistrene troede, de havde besejret, var den virkelige sejrherre: selv når Hans folk blev slået af fjendens hære, var Yahweh stadig alles Herre.