13/12/2013

Mellemøsten har nu tre alliancer udenom USA.

Fra Prophecynewswatch.com/
December 2013.

Tyrkiets og Irans træk for at skabe en Islamisk superblog forandrer magtbalancen i Mellemøsten. Egypten og Saudi-Arabien har valgt at lede en Arabisk blog af deres egne, og ikke overgive sig til deres fjenders dominans.

Vor sidste analyse af denne udvikling forklarer, at tre forskellige blokke blev dannet, da Det Muslimske Broderskab blev væltet i Egypten:

1. Den Shiitiske blok, bestående af Iran, Hizbollah, Irak og det Syriske regime.

2. Det pro-Muslimske Broderskabs Sunni-blok, bestående af Tyrkiet, Qatar, Tunesien, Hamas og nogle Syriske oprørere.

3. Det Anti-Iranske/anti-Broderskabs Sunni-blok, bestående af Saudi-Arabien, Egypten, andre Syriske oprørere og andre Arabiske lande.

De første to blokke er på modsat side i den Syriske borgerkrig, men håber på at forhandle en våbenhvile, der tillader dem at reparere båndene. Den tredje blok føler sig så truet af de to andre, at der vidt og bredt går rygter om, at Saudi-Arabien har tilbudt Israel adgang til sit luftrum, hvis de vil angribe Irans atomanlæg.

”Clarion Project” fik for nyligt at vide af en efterretningskilde, at Saudierne og Israelerne er "hinsides alle forhandlinger", og der vil sandsynligvis snart komme forberedelser i terrænet til dette scenario.

Den Syriske borgerkrig gav Tyrkiet og Iran gode odds, men det forlængede dødvande har overbevist de to regeringer om, at de skal se sig om efter andre veje. Den Tyrkiske Udenrigsminister var for nyligt i Teheran, hvor han sagde, at de blev enige om at presse på for en våbenhvile. Han sagde også, at Tyrkiet og Iran "forener sig" for at være "rygraden i regional stabilitet."

Begge sider bløder og spenderer meget på den Syriske borgerkrig, og den demografiske virkelighed gør det vanskeligt at forestille sig hvilken side, der sejrer. Syrien bliver sandsynligvis opdelt. Det allierede Iran holder fast på de Allawitiske og Kristne områder, og de oprørs-kontrollerede Sunni-områder får selvstyre.

Tyrkiet bliver nødt til at vride armen rundt på Det Syriske Muslimske Broderskab for at få dette til at ske. Gruppen nægter at forhandle med Iran og hævder, at de afviste det seneste tilbud fra Iran om at presse Assad til at træde tilbage mod forsoning.

Det er en stor indrømmelse. Det sidste rapporterede tilbud fra Iran kom i januar 2012, da de var villige til at overlevere den Syriske regering til Broderskabet, så længe Assad var ved roret. Hvis Det Syriske Broderskab taler sandt, er det Iranske regime villig til at skubbe Assad til side. Men i Tyrkiet og Iran er Broderskabet uvilligt til at blive betragtet som forrædere.

Den tredje blok, der ledes af Saudi-Arabien, har ikke opgivet at styrte Assad, men bruger sine stedfortrædere til at blive den dominerende Syriske oprørsstyrke. Saudierne arrangerede, at oprørsenhederne kunne bryde ud af Den Frie Syriske Hær for at danne en Salafist-ledet "Islamisk Hær." Denne Salafistiske magt repræsenterer den Saudiske form for Islam, men er modstander af Al-Qaeda, der er en fjende af den Saudiske kongefamilie.

"Den Islamiske Hær" er begyndelsen på Saudi-Arabiens plan om at opbygge en stærk national hær på 40-50.000 mand. Saudierne har importeret Pakistanske instruktører, trænet 5-10.000 af dem og oprettet træningscentre i Jordan.

Den nukleare aftale med Iran har øget spændingen mellem disse blokke. Da aftalen var ved at blive færdiggjort, affyrede en Iran-opbakket milits i Irak mortergranater ind i Saudi-Arabien. De sagde, at det var gengældelse for Saudi-Arabiens anti-Shiitiske ophidselse.

"Hvis de fortsætter deres provokationer, vi vil udføre væbnede operationer inde på Saudiske territorier," truede militsen.

Efter aftalen blev annonceret, opgav Saudierne deres høflige protester imod Amerikansk politik og blev ligefrem fjendtlige. Fremtrædende Saudier fortalte åbent pressen, at deres land vil udstikke en kurs, der er uafhængig af USA

"Eftergivenhed har ikke virket i fortiden, og jeg tror ikke, den vil virke i det 21. århundrede," sagde den Saudiske ambassadør i Storbritannien.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Saudierne finansierede det Pakistanske atomprogram med den forståelse, at Pakistan skulle sende dem atomvåben, hvis de blev anmodet om det. Da ambassadøren blev adspurgt om denne aftale, sagde han: "Lad os bare det ligge, alle muligheder er disponible."

Aftalen giver også mulighed for, at Iran kan lokke andre lande med lukrative handelsaftaler. Iranerne forsøger at lokke Pakistan ved at færdiggøre en større gasledning.

Tyrkiet siger, at deres banker igen vil være i stand til at foretage transaktioner med Iran, og at de vil øge deres Iranske olieimport til 130-140.000 tønder pr. dag fra det nuværende niveau på 105.000. Den Tyrkiske import af Iransk olie var 180.000 tønder per dag, før sanktionerne blev gennemført. De to lande genoptager også deres guldhandel.

Det seneste tvist mellem Egypten og Tyrkiet er en konsekvens af den eskalerende strid. Tyrkiets Premierminister, Erdogan, fortsætter med at rase imod det nuværende Egyptiske regime for omstyrtelsen af Det Muslimske Broderskab. Han har tilladt Broderskabe at oprette en ny TV-station i hans land, kaldet "Rabia" med sloganet, "Pulsen på Frihed."

Egypten udviste den Tyrkiske ambassadør som gengældelse for Erdogans Broderskabs-venlige retorik, og Tyrkiet reagerede ved at erklære den Egyptiske ambassadør for uønsket. Denne tvist vil intensiveres, hvis den Egyptiske regering følger sine ambitioner om at forbyde Det Muslimske Broderskab som terrororganisation.

Medlemmerne af ”Gulf Cooperation Council”, bortset fra Qatar, forsøger at stabilisere den Egyptiske økonomi. Saudi-Arabien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater lovede straks 12 milliarder dollars i bistand, efter at Broderskabet var væltet. Den nye Egyptiske regering sendte 2 milliarder dollars tilbage igen.

De Forenede Arabiske Emirater tilskynder virksomheder til at investere i Egypten, og hyrer Egyptiske lærere, der understøtter den nye ordning. Det Egyptiske regime har også brugt UAE for at erstatte Qatars rolle i udviklingen af Suez-kanalen.

På den anden side fortsætter Qatar med at fungere som Det Muslimske Broderskabs bank. USA’s "allierede" tilførte det Broderskab-ledede Egypten 7,5 milliarder dollars i bistand, men er nu fraværende. Qatar har gjort det klart, hvis side de er på, og Saudi-Arabien har forsøgt at organisere en fordømmelse af fremfærden i Egypten og Yemen.

Qatar hjælper den svækkede Islamistiske regering i Tunesien. Ennahda-partiet, der leder Tunesien, står overfor folkelige protester og kan blive væltet. ”Qatari National Bank” aftalte for nyligt at låne det $500 millioner.

Den Marokkanske regering er klar til at spille en potentielt afgørende rolle i denne geopolitiske og ideologiske strid. Den er fjendtlig indstillet overfor Iran, men frygter sin egen Muslimske Broderskabs-tilknyttede opposition. Kong Mohammed VI formåede at dæmme op for landets eget Arabiske Forår, og protesterne er visnet.

"Vi kan være en model. Vi kan eksportere vore reformer og vore visioner," siger Viceudenrigsministeren.

Marokko hjælper Vesten med ideologisk at bekæmpe Islamistisk ekstremisme i Mali. Malis regering har udvalgt op til 500 Imamer til uddannelse. Marokkos geopolitiske position placerer det i den tredje lejr, men hvor længe vil Saudi-Arabien tolerere Marokkos støtte til en rivaliserende ideologi?

USA's politik er i en tilstand af alvorlig selvmodsigelse.

Det Hvide Hus favoriserer den Broderskabs-venlige blok, og forsøger at opbygge et bedre forhold til Iran. Denne holdning har fremmedgjort den blok, hvis interesser er tættest på os. Egypten tilslutter sig nu Rusland, og Saudi-Arabien siger åbent, at det er nødvendigt at stoppe afhængigheden af USA

Mellemøsten er nu opdelt i tre alliancer, og ingen af dem er med USA.