Fra Ivarfjeld.wordpress.com/
19. april 2012.
Borgmesteren i London blokerede en konservativ gruppes transit-annonce, der antydede, at folk kan "komme over" at være homoseksuel.
Anglican Mainstream, en verdensomspændende Ortodoks Anglikansk gruppe, har indledt en retssag mod borgmesteren i London efter hans forbud mod en kampagne på bus-plakater, der antydede, at bøsser og lesbiske kunne ændre sig og blive heteroseksuelle.
"Vi har pålagt vore advokater at lægge sag an imod Boris Johnson for at foranledige, at et af Storbritanniens førende reklame-selskaber, CBS Outdoor, har afbrudt vor kampagne, som skulle starte den 16. april og køre i to uger," sagde Canon Christopher Sugden, eksekutivsekretær for ”Anglican Mainstream”, til ENInews den 13. april.
Dette var kun få dage før, plakaten skulle vises på 25 af Londons røde dobbeltdækkerbusser.
Der stod:
"Ikke homoseksuelle! Post-homoseksuelle, Ex-homoseksuelle og stolte. Kom over det."
Johnson har beordret sine transport-chefer at fjerne reklamerne.
Symbolerne parodierer ordlyden fra nogle annoncer, der i øjeblikket kan ses på siden af flere hundrede London-busser, foranstaltet af pro-gay gruppen, Stonewall.
Der står: "Nogle mennesker er homoseksuelle. Kom over det". Sugden beskrev borgmesterens indgreb og forbud som "uhyrlige" og "et angreb mod frihed og demokrati.”
"Anglican Mainstream” og en lignende kristen gruppe, Core Issues Trust, sagde, at deres kampagne, der skønnes at koste 5.000 pund, er blevet godkendt af Transport for London, som ledes af borgmesteren. Johnson sagde til avisen The Guardian, at "London er en af de mest tolerante byer i verden, men intolerant overfor intolerance. Det er helt klart en krænkelse at antyde, at homofili er en sygdom, som nogen bliver helbredt for, og jeg er ikke parat til at lade denne antydning køre rundt i London på vore busser.”
Kilde: Anglican Journal.com
Kommentar:
De totalitære kræfter i Europa ønsker at fjerne ytringsfriheden fra offentligheden. Mennesker, der citerer Bibelen, bliver stemplede som had-kriminelle. Navnlig de, der siger, at homoseksualitet er synd, og at homoseksuelle kan blive helbredt for denne uorden med hensyn til seksuel adfærd.
De homoseksuelle vil blive frelst, hvis de beder om nåde og omvender sig. Jesus Messias døde for alle slags synder - også sladder og hvide løgne.
Bibelen siger, at Jesus gav profeten Daniel en særlig indsigt med hensyn til tidsalderens afslutning. De hellige skrifter er tilgængelig for alle, der er villige til at læse dem.
Dan 12:7 (gl. overs.):
”Så hørte jeg manden i de linnede klæder, ham som svævede over flodens vande, sværge ved ham, som lever evindeligt, idet han løftede begge hænder mod himmelen: ”Én tid, to tider og en halv tid! Når hans magt, som knuser det hellige folk, er til ende, skal alle disse ting fuldbyrdes.”
Alle Bibel-troende kristne, og endda Jøder, må være klar over, at der kun vil være meget lidt tilslutning til Abraham, Isak og Jacob’s Gud i vore dage. Messias har på forhånd advaret os om, at lige før Hans tilbagevenden vil der være frafald, vildførelse og forvirring.
Jesus sagde: – Vær på vagt, så ingen bedrager dig.