04.12.2012

Den Palæstinensiske leder Abbas: Vi vil tage Jerusalem, også.

Fra Israeltoday.co.il/
3. december 2012.

Under en sejrs-ceremoni i Ramallah, som efterfulgte Mahmoud Abbas’ vellykkede forsøg på at få FN’s anerkendelse af en "State of Palestine," lovede Palæstinensernes leder søndag sine tilhængere, at de en dag også ville få kontrollen over Jerusalem.

Tusinder samledes i Ramallah bare dage efter, at FN's Generalforsamling havde stemt 138-9 for opgradering af den Palæstinensiske Myndighed til en ikke-medlem-stat med observatørstatus, et træk der underforstået anerkendte "Palæstina" som en suveræn stat.

Den sejrende Abbas råbte fra podiet: "Løft hænderne højt, fordi I er Palæstinenserne! I har bevis for, at I er stærkere end besættelsen!"

Men FN’s anerkendelse af Palæstina er ikke enden på vejen, lovede Abbas.

"En dag vil en ung Palæstinenser hejse det Palæstinensiske flag over Jerusalem, den evige stad i staten Palæstina," erklærede Israels tilsyneladende fredspartner.

Mens flere Israelske ledere har været villige til at dele Jerusalem før i tiden, afviser et stort flertal af Israelerne det nu. De insisterer på, at byen skal forblive forenet under Israelsk suverænitet. For både Israelere og Palæstinensere er problemet blevet en rød streg og en tung anstødssten for Verdens bestræbelser på at løse konflikten i Mellemøsten. Bibel-troende vil genkende denne forhindring, som er blevet profeteret:

”På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen.” Zak 12:3.

I mellemtiden var den Israelske Premierminister, Benjamin Netanyahu, ivrig efter at påpege, at Abbas' retorik er blevet mere og mere fjendtlig siden afstemningen i FN. I stedet for at give et skub mod endelige fredsforhandlinger om status, er stuntet på FN's generalforsamling virkeligt, og fred mindre sandsynligt.

Netanyahu har udsendt en erklæring, som konstaterer, at den retning, Abbas har taget efter afstemningen i FN, er yderligere bevis for, at konflikten ikke drejer sig om fødselen af en Palæstinensisk stat ved siden af Israel, men snarere om fødselen af en Palæstinensisk stat på Israels aske.

”Dette ikke er en tvist om land, men en fornægtelse af eksistensen af staten Israel,” sagde Netanyahu. "De opdrager den yngre generation til at hade. De opdrager til ødelæggelse af Israel. Jeg kan ikke se nogen diskurs for fred her; der er ingen diskurs, der baner vejen for sameksistens."