13.01.2013

"Hedningernes Tider" og "Hedningernes Fylde".

Fra Gracethrufaith.com/

Peger »Hedningernes Tider« i Lukas 21:24 og »Hedningernes Fylde« i Romerbrevet 11:25 på den samme tid?

Q. I Lukas 21:24 nævnes »Hedningernes Tider «. Jeg tjekkede flere oversættelser, og alle oversættelser siger »Hedningernes Tider«, i stedet for »Hedningernes Tid«. Det er en af gåderne for mig, hvordan man kan skelne mellem »Hedningernes Tider« versus »Hedningernes Tid«. Er det fordi, Jerusalem er besat af forskellige hedenske nationer i forskellige tidsperioder?

I Romerbrevet 11:25 nævnes ”indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind." Men ifølge Åbenbaringen 7:9 og 7:14 vil der være Hedninger, der bliver frelst under Den store Trængsel. Jeg har svært ved at forklare Romerbrevet 11:25 sammen med Åbenbaringen 7:9 og 14.

Peger »Hedningernes Tider« og »Hedningernes Fylde« på den samme tid?

A. »Hedningernes Tider«, som er nævnt i Lukas 21:24, løber fra Nebukadnesar’s regeringstid til Jesu andet komme. Grunden til, at det står i flertal, er, at der er fire store riger involveret: Babylon, Persien, Grækenland og Rom (to gange).

»Hedningernes Fylde« i Romerbrevet 11:25 refererer til antallet af personer, der bliver troende i Kirkens tidsalder. Når dette antal er nået, vil Bortrykkelsen finde sted. Hedninger, der frelses efter Bortrykkelsen (Åb 7:9,14 ), kaldes Martyrer og tilhører ikke Kirken.