
3. januar 2013.
I det meste af sin seneste embedsperiode som Premierminister har Benjamin Netanyahu ledet en samlingsregering, som hælder til højre. Men meningsmålinger, gennemført blot uger forud for valget i 22. januar, viser, at Israel måske går imod en fuld højreorienteret revolution.
Som i enhver valgperiode gennemføres der meningsmålinger næsten hver dag, og de viser alle samme tendens - de to nationalistiske partier til højre for Netanyahu’s Likud vinder tilsyneladende støt på bekostning af andre højrefløjspartier, det længst til venstre, Meretz, og de Arabiske partier.
”Jødiske Hjem” partiet forventes især nu at blive Knesset’s næststørste fraktion efter Likud. I en meningsmåling på IsraelRadio, udsendt torsdag, fik Likud 35 pladser og både ”Jødiske Hjem” og det venstreorienterede Labor Party fik 18 pladser i det næste Knesset.
”Jødiske Hjem”, som er en efterfølger af Israels Nationalreligiøse parti, har kun tre pladser i det aktuelle Knesset, men har oplevet en enorm stigning i popularitet efter den nye karismatiske forretningsmand, Naftali Bennett, blev leder for flere måneder siden.
Venstreorienterede mediers angreb på Bennett i de seneste uger viser sig kun at have styrket hans tiltrækningskraft.
Anledningen for ”Jødiske Hjem” og Bennett ses også som bundet til en generel træthed blandt Israelerne efter den mislykkede, men langvarige jord-for-fredsproces med den Palæstinensiske Myndighed.
Meningsmålingerne viser, at næsten halvdelen af alle Israelere stadig er parate til at dele jord-for-fred, men de fleste tror ikke, at en sådan gestus ville resultere i ægte fred og afslutte konflikten. Mange, ligesom Bennett, har citeret Israels overgivelse af Gaza-striben og dens efterfølgende omdannelse til et terroristisk fristed og en missil-platform som bevis for, at jord-for-fred er død.
I stedet er Bennett fortaler for indlemmelse af de dele af Judæa og Samaria ("Vestbredden"), hvor der bor Jøder, men give selvstyre til de Palæstinensisk-dominerede områder. Han siger, at skabelsen af en suveræn og uafhængig Palæstinensisk Arabisk stat i Judæa og Samaria er udelukket.