24.03.2013

Det Jødiske folk vil snart stå over for den sidste falske og den sande Messias.

Fra Ivarfjeld.com/
24. marts 2013.


Det Jødiske folk er blevet samlet hjem til Israel. De vil snart stå over for både den sidste Antikrist og den sande Messias.

Jøderne er hjemme i Israel for at stå over for slutspillet på planeten Jorden. Jerusalem er den by, Bibelens Gud valgte som sin bolig. Her vil det endelige slag finde sted mellem Antikrist og den sande Messias.

Jøderne er elsket af Gud og Hans Messias - ikke fordi de er mange, kraftfulde eller retfærdige. De er elsket på grund af patriarkerne.

Den Jødiske Apostel Paulus forklarer dette for os:

Rom 11:28:
”I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld.”

At de er blevet fjender af Evangeliet, ændrer ikke den kærlighed, som Jesus Messias har til dem. Profeten Ezekiel forklarer, at Bibelens Gud har samlet sit folk hjem for Hans hellige Navns skyld.

Ezek 36:22:
”Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Det er ikke for jeres skyld, jeg gør dette, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk, I kom til.”

Ezek 36:32:
”Det er ikke for jeres skyld, jeg gør dette, siger Gud Herren. Det skal I vide! I skal fyldes af skam og skændsel over jeres færd, Israels hus.”

Messias vil for evigt stå ved de løfter, Hans Fader gav gennem profeten Jeremias. Bibelen siger, at kun hvis Solen og Månen forsvinder, skal nationen, Israel, ophøre med at eksistere.

Jer 31:35-36:
”Dette siger HERREN, han som satte solen til at lyse om dagen og bestemte månen og stjernerne til at lyse om natten, han som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er hans navn: Kun hvis disse mine bestemmelser kunne brydes, siger Herren, ville Israels slægt ikke længere bestå som mit folk.”

Gud har udvalgt Jerusalem, det Jødiske folk og den Israelske nation som sit værktøj. Djævelen har altid været en kopimester. For at holde Jøderne væk fra deres Messias har Satans engle bombarderet Jøderne med Jesus-kopier og andre falske Messiasser.

Der har været tidspunkter, hvor Jøderne er blevet forfulgt og dræbt i Jesu navn. Ved sådanne vejkryds i historien har der altid været tilhængere af en Messias-kopi, som har udført disse kriminelle handlinger.

De sidste dages falske fredsmagere i Mellemøsten vil også fremme freden i en falsk ”Messias’s" navn, den sidste Antikrist.

Denne sidste falske Messias vil nedsætte sig på Tempelbjerget og hævde at være Gud. I denne den Jødiske nations mørkeste time vil Jesus af Nazaret vende tilbage. Han vil dræbe den falske Messias og redde Jøderne ud af den endelige fælde.

Sådan er sandheden.