16.03.2013

Israelske rabbinere tøver fortsat med at acceptere Kristen støtte.

Fra Israeltoday.co.il/
13. marts 2013.

I dag er der ingen mangel på Kristne i Verden, der ønsker at støtte den Jødiske stat på en eller anden måde. Men ofte støder disse Kristne ind i en mur, når de Israelere, de søger at støtte, er religiøse Jøder, der er på vagt over for Kristen nødhjælp.

Denne tøven kan forklares med århundreders Kristne forfølgelser af Jøder før nyere tid. At så mange Kristne nu åbent bekender ubetinget kærlighed til Jøderne, "lugter for nogen af fisk.”

En række rabbinere har fulgt den logik, at disse Kristne ganske enkelt gennemfører en ny taktik med de samme gamle mål - at konvertere Jøder til Kristendommen.

Tidligere i denne måned rapporterede den religiøse publikation, HaShabbat B'Netanya, at den Jødisk/Ortodoks-drevne ”Central Charity Bank” havde afslået en donation på 100.000 shekel (omkring 27,000 USD) fra ”International Fellowship of Christians and Jews”, fordi banken mener, at organisationen er et skalkeskjul for "missions-aktivitet."

Andre rabbinere insisterer på, at der skal sondres mellem de Kristne, der søger at "omvende" Jøder og dem, der udtrykker virkelig ubetinget kærlighed.

I en anden religiøs publikation, Mazav HaRuach, forklarede Rabbi Sha'ar Yashuv Cohen: "Vi er nødt til at sørge for, at vort venskab med Evangeliske Kristne ikke - Gud forbyde det - bliver en aktivitet, der fremmer konverteringer. Dette er intet simpelt problem, og vi er på udkig efter måder, hvorpå vi kan sætte klare grænser mellem venskab med Israel og ønsket om at konvertere Jøder til Kristendommen. Dette er den smalle vej, vi skal forsøge at gå.

Rabbinere som Cohen erkender, at Jøder og Kristne har en fælles Bibel-baseret tro, og dette faktum gør Kristne til naturlige forbundsfæller af Jøderne og Israel.

Ikke desto mindre er det, som Jøderne har bevogtet heftigt gennem århundreder, en følelse af fællesskab, centreret om deres tro, og mange frygter, at ved at acceptere "Kristen tro" ville de forlade dette fællesskab. Og ja, mange Israelske Jøder, især de, der er mere på bølgelængde med deres tros-baserede historie, er forsigtige med ikke at få det for hyggeligt med de Kristne.

Det er en af grundene til, at der i de senere år har været et fremstød blandt mange Messianske Israelske organisationer for at skabe en ny Messiansk identitet, som har en fuldt ud Jødisk karakter. Faktisk hævder nogle Messianske ledere, at troen på Yeshua (Jesus) i sin oprindelse var en ren Jødisk skik, og de elementer, der har fået moderne Kristendom til at fremstå som en fremmed tro, faktisk er fremmed for Jødedommen.

Desværre går problemet begge veje. Moderne Jødedom har på en reaktionær vis bortfejet mange traditionelle og Bibelske elementer, der ville binde dem nærmere til troen på Yeshua som Messias.

Den igangværende bestræbelse på at skabe en ny Messiansk Jødisk identitet i Israel sigter på at bygge bro over kløften.