15.04.2013

Israel mindes sine faldne og fejrer deres sejr.

Fra Israeltoday.co.il/
15. april 2013.

Israelerne stod mandag i den utrolige overgang fra dyb sorg til springende glæde, hvor man først markerede ”Memorial Day” for faldne soldater og ofre for terrorisme, før man straks gik over til ”Independence Day.” Dette sker hvert år.

Landsdækkende sirener fik søndag aften og mandag morgen Israelerne til at stå stille for at mindes de 23.085 IDF-soldater, der er faldet i tjenesten. De 2.493 Israelere, der er blevet dræbt ved anti-Israelsk terrorisme blev også mindet. Begge sirener på ”Memorial Day” blev fulgt op af nationale og private ceremonier på kirkegårde og ved mindesmærker over hele landet.

Israels Forsvarsministerium rapporterer, at der er 17.553 efterladte familier fra afdøde i sikringspersonalet i Israel, sammen med 2.324 forældreløse børn og 4.964 enker fra Forsvaret. Næsten hver eneste Israeler har mistet et familiemedlem eller en ven til krig eller terrorisme, hvilket betyder, at ”Memorial Day” er en meget højtidelig dag for næsten alle Israelere.

Et interessant aspekt i dag ved Israels ”Memorial Day”, som mangler selv i mange kristne nationer, er den gavmilde henvisning til Bibelen fra nationens ledere. Under den nationale hovedceremoni ved Grædemuren søndag aften på ”Memorial Day”, citerede den Israelske Præsident, Shimon Peres, IDF-chefen Gen. Benny Gantz, Israels vigtigste rabbinere og endda hærens konferencier gentagne gange fra Bibelen og fremsagde mange bønner med taksigelser til Gud for Hans forsyn og velsignelse.

Ved solnedgang mandag (husk, at i Jødisk tradition begynder dagen ved solnedgang) vil sorgen vende sig til pludselig glæde, når man bryder ud i fejring over det, vore kæres ofre har erhvervet - et trygt og sikkert Jødisk hjemland efter årtusinders eksil og forfølgelse.

”Independence Day”-arrangementerne tirsdag vil omfatte udendørs koncerter flere steder, luft- og hav-opvisninger ved Israels militær, ture ved Israelske hærbaser, en ceremoni for enestående soldater i Jerusalem, og den årlige nationale Bibel Quiz.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Se desuden: Israel fejrer 65-års uafhængighed.

"På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage." Amos 9:11.