01.04.2013

Jesus lærte os, hvordan man genkender hyklere.

Fra Ivarfjeld.com/
31. marts 2013.

Mange mennesker siger "Herre, Herre", men vil ikke komme ind i Himmeriget. Jesus advarede os om hyklerne, som ikke gør vor Himmelske Faders vilje.

Det er ikke vanskeligt at genkende og afsløre falske lærere og falske profeter. Ved at læse i Bibelen vil du være i stand til at finde ud af, om en lærer er sand eller falsk. Hvis det, han hævder, er en profetisk forudsigelse i Guds navn, og det ikke sker, ved vi, at han har profeteret ud af hans egen fantasi.

Men hvordan kan vi genkende hyklere?

Den Jødiske Apostel Paulus gav os et godt fingerpeg:

Filip 3:19:
”De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske.”

Jesus, vor Mester, talte om hyklerne, og afslørede nogle af dem. Hvis du søger efter et mønster af kødelige lyster, vil du være i stand til at finde dem og afsløre dem: Her er en tjekliste fra vor Herre og Mester:

1. Hyklere ønsker at blive æret af mennesker. (Matt 6:2).

2. Hyklere elsker at stå og bede i synagoger (kirker), og på gadehjørner. (Matt 6:5).

3. Hyklere ønsker at gøre reklame for deres religiøse pligter, og fortælle andre, at de faster. (Matt 6:16).

4. Hyklere indrømme ikke deres egne fejl, men ser efter fejl hos andre. (Matt 7:5).

5. Hyklere giver tiende, men forsømmer retfærdighed, barmhjertighed og troskab. (Matt 23:23).

6. Hyklere bygger grave for retfærdige, men afviser, at de selv ville have taget del i at udgyde profeternes blod. (Matt 23:29)

7. Hyklere ærer Jesus med læberne, men deres hjerter er langt fra Ham. (Mark 7:6)

Paulus forklarer, at hyklere også vil forbyde folk at gifte sig.

1. Tim: 4:1-3:
”Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden.”

Det er værd at nævne, at i den hævdede "kristendom" er der kun én slags lærere, der forbyder folk at blive gift, og det er de Romersk-Katolske præster. Dette forbud omfatter både nonner og præster.

Vi må ikke blande hyklere og falske lærere, da hyklere ofte vil lære korrekt. Men de vil ikke selv adlyde det Guds Ord, som de har givet dig.

Matt 23:3:
”Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger.”

Men hvorfor kan selv hyklere lede folk til tro på Jesus Messias? Simpelthen fordi, Han er Ordet, som blev kød.