16.07.2013

EU går massivt imod de Jødiske bosættelser.

Fra Israelheute.com/
16. juli 2013.

Den Europæiske Union gør front mod Jødiske bosættelser på den såkaldte Vestbred. En ny forordning forbyder alle medlemsstaterne at samarbejde med Israelske institutioner i dette område, eller støtte dem på nogen måde.

Israel får ikke længere toldlettelser for produkter fra bosættelserne. Aftaler mellem EU og Israel skal nu indeholde en bestemmelse, der udtrykkeligt siger, at Østjerusalem, Vestbredden og endog Golanhøjderne ikke er en del af staten Israel, og at aftalerne derfor ikke gælder for disse områder.

Forordningen vil blive officielt annonceret på fredag og er obligatorisk fra 2014.

Tirsdag sagde en EU-embedsmand, at Israel ikke burde være blevet overrasket over den nye forordning, for EU havde givet tilstrækkeligt med advarsler forud. De nye forordninger viderebringer de holdninger, som EU har haft i årevis med hensyn til bosættelserne i de Palæstinensiske områder.

Det Israelske Udenrigsministerium kaldte det en "dramatisk beslutning", der udløser et "sandt jordskælv".

Der var også modstand fra Premierminister Netanyahu’s kontor:

"Det er en falsk og uheldig beslutning. Sådanne skridt - før Palæstinenserne erklærer, at de er klar til at vende tilbage til forhandlingsbordet – kan rykke fredsforhandlingerne langt ud i fremtiden, i stedet for at fremme dem."

Det hedder videre i udtalelsen: Europa bør tage til efterretning, at Vestbredden, det Bibelske Judæa og Samaria, "ikke er 'besat' af Israel. Det er langt snarere hjemsted for den Jødiske nation."
---------------------------------------------------------------------------------------
Read more: Report: Russia Could Suspend Syria S-300 Sale for Golan Role