11.08.2012

Netanyahu til Ban: Tag ikke til Iran.

Fra Israelnationalnews.com/
10. august 2012.

Ministerpræsident Netanyahu taler med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, og fortæller ham, at hans forventede tur til Teheran er en stor fejltagelse.

Premierminister Binyamin Netanyahu talte med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon fredag, og fortalte ham, at hans forventede tur til Teheran denne måned (26.-31. august) er en stor fejltagelse, selvom det sker med gode hensigter. Ban planlægger at besøge Iran til topmødet i Non-Aligned Movement (NAM).

Netanyahu kritiserede Ban’s besøg, idet han fortalte ham, at han ingen grund ser til at besøge et land, hvis regime er anti-Semitisk, og som har sat sig som mål at ødelægge staten Israel.

"Under Deres embedstid som FN's generalsekretær har De handlet retfærdigt. Derfor var jeg så skuffet over at høre om, at De har til hensigt at deltage ved det alliancefri topmøde, der vil blive afholdt i Teheran i slutningen af måneden," sagde Netanyahu til Ban.

"Selv om det ikke er Deres hensigt, vil Deres besøg give legitimitet til det regime, der er den største trussel imod verdens-freden og -sikkerheden," tilføjede han.

"Ikke kun truer de lande i hele Mellemøsten, ikke kun er de den største terrorist-eksportør i verden, men det er umuligt at overdrive den fare for Israel, de repræsenterer.

"Det Iranske regime har forpligtet sig til at ødelægge staten Israel, og de erklærer åbent denne hensigt.

"For kun en uge siden," sagde Netanyahu, "sagde Præsidenten i Iran, at alle, der elsker frihed og retfærdighed i verden, er forpligtede til at forene sig for at ødelægge den Zionistiske entitet.

"I juni udnyttede Vicepræsidenten i Iran en sponseret konference som platform for en ugudelig anti-Semitisk tale, hvor han beskyldte Zionisterne for at være ansvarlige for – bl.a. – international narkotikahandel, den bolsjevikiske revolution og mord på sorte babyer. Han tilføjede også, at Talmud kræver destruktion af enhver, der modsætter sig Jødedom.

"I maj - en måned før - sagde den Iranske stabschef, at den Iranske stat er forpligtet på den fuldstændige ødelæggelse af det Zionistiske objekt i Israel," sagde Netanyahu.

"Det er, hvad det Iranske regime siger, og det er, hvad det gør. Besøget belønner en international terrorist- kampagne i 24 lande på fem kontinenter, herunder det seneste morderiske terror angreb i Bulgarien, der blev udført af dets forlængede arm – Hizbollah.

"Iran armerer Hizbollah, Hamas og Islamisk Jihad, så deres udsendinge vil fortsætte med at fyre tusindvis af missiler af mod Israelske byer og borgere.

"Og værst af alt, det Iranske regime fortsætter sit atomvåben-program. På trods af afgørelser, truffet af FN's Sikkerhedsråd, hårde sanktioner og gentagne forslag om at nå frem til en diplomatisk løsning, ignorerer det Iranske regime det internationale samfund, vildleder inspektører og styrter af sted for at gennemføre sin agt, at udstyre sig selv med atomvåben.

"At belønne Iran for sin handling med et besøg af FN's generalsekretær ville være en forfærdelig fejltagelse. Ubevidst at yde legitimitet til et regime, der åbent opfordrer til afskaffelse af en anden UN-medlemsstat, vil plette Dem og den organisation, De leder.

"Mr. Generalsekretær, Deres plads er ikke i Teheran," konkluderede Netanyahu.

Det Amerikansk/Jødiske udvalgs globale advokat-organisation har også bedt Ban om at genoverveje sit planlagte besøg i Iran.

"Vi opfordre Dem stærkt til ikke at deltage – og ikke tillade, at et regime - der lader hånt om folkeretten, benægter menneskerettigheder, praktiserer terrorisme og prædiker foragtelige fordomme - at udnytte de Forenede Nationer’s prestige til sit vanærende formål," sagde AJC’s administrerende direktør, David Harris, og formanden, Robert Elman, i et brev til generalsekretæren.