10.03.2013

Palæstinenserne planlægger "varm" velkomst til Obama.

Fra Gatestoneinstitute.org/
8. marts 2013.
Af Khaled Abu Toameh.

Der er ingen grund til, at Obama ikke skulle tage alle disse trusler alvorligt.
USA's Præsident, Barack Obama, kommer til Mellemøsten senere denne måned for at udforske muligheden for at genoptage fredsforhandlingerne mellem Israel og den Palæstinensiske Myndighed.

Men mens Obama tænker på, hvordan man kan genoplive fredsforhandlingerne, som er gået i stå, siger Palæstinensiske aktivister, at de planlægger en "varm" velkomst til ham, når han besøger Ramallah eller enhver anden Palæstinensisk by på Vestbredden.

Én plan, der er blevet drøftet blandt Palæstinensiske aktivister, omfatter at arrangere anti-Amerikanske demonstrationer i de Palæstinensiske byer, især uden for det sted, hvor Obama efter planen skal mødes med den Palæstinensiske Myndigheds Præsiden, Mahmoud Abbas.

Aktivister i Ramallah siger, de vil forsøge at blokere vejene, der fører til stedet for mødet imellem Obama og Abbas, for at protestere imod US’s "partiskhed til fordel for Israel."

Nogle aktivister har endog forberedt Amerikanske flag og portrætter af Obama, der vil blive sat i brand foran det TV-hold, der dækker besøget.

De Palæstinensiske aktivister siger, at de også håber at ydmyge Obama, når og hvis han beslutter at besøge al-Aqsa moskeen i Jerusalem.

Mange Palæstinensere har allerede opfordret Obama til at afstå fra at besøge det hellige sted, især hvis han bliver eskorteret af Israelske politifolk og sikkerhedsmænd.

Ledere af forskellige Palæstinensiske og Israelske Arabiske grupper opfordrede denne uge Obama til at holde sig fra al-Aqsa moskeen under hans planlagte besøg.

Medlemmer af Hizb al-Tahrir, en radikal Islamisk gruppe, sagde i denne uge, at de ville smide sko efter Obama og hans følge, hvis de ankom til al-Aqsa moskeen.

Der er ingen grund til, at Obama ikke skal tage alle disse trusler alvorligt.

Tidligere på ugen måtte den Britiske generalkonsul i Jerusalem, Sir Vincent Fean, flygte fra Bir Zeit University nær Ramallah, efter at vrede Palæstinensiske studerende angreb hans bil.

Den øverste Britiske diplomat var ankommet til universitetsområdet for at holde en forelæsning, der forklarede hans lands holdning til det Palæstinensiske spørgsmål. Hans tilstedeværelse på universitetsområdet udløste protester fra de studerende, der råbte slagord, som fordømte Balfour-Deklarationen og Storbritanniens påståede partiskhed til fordel for Israel.

Palæstinenserne er skuffede over Obama på grund af det, de opfatter som hans urokkelige støtte til Israel. De er især utilfredse med Obama for ikke at tvinge Israel til at acceptere deres krav, herunder et fuldt stop for bosættelses-konstruktioner, frigivelse af Palæstinensere fra Israelske fængsler og en fuld Israelsk tilbagetrækning til linjerne før 1967.

Palæstinensiske aktivister siger, at de også er skuffede over Obama, fordi de mener, at Iran - og ikke det Palæstinensiske problem - nu står øverst på hans prioriteringsliste.

Ved at planlægge protester mod Obama, håber Palæstinenserne at bringe deres spørgsmål tilbage til toppen på den Amerikanske regerings liste over prioriteter. Men de håber også at ydmyge Obama og USA for ikke at være solidariske med Palæstinenserne.

Palæstinenserne er også vrede på Obama på grund af hans afvisning af at støtte Abbas' statsbud i FN sent sidste år.

Nogle Palæstinensere indrømmede, at planerne om at forstyrre Obamas besøg i al-Aqsa moskeen også er rettet mod at gøre Israel forlegen og få verdens opmærksom på det, de kræver uden beviser. De mener, at der er en Israelsk sammensværgelse om at "ødelægge" moskeen og erstatte den med Det Tredje Tempel.

Så mens Obama forsøger at genoplive fredsforhandlingerne mellem Palæstinensere og Israelere, tænker mange Palæstinensere på at ydmyge ham og USA. Når og hvis Obama besøger Vestbredden eller al-Aqsa moskeen, vil han blive mindet om det faktum, at mange Palæstinensere fortsat betragter USA som en fjende og ikke som en ven