04/12/2013

Iran planlægger to nye kernekraftværker.

Fra Jihadwatch.org/
3. december 2013.

Ifølge en højtstående embedsmand, der talte i et Iransk medie tirsdag, taler Iran efter sigende med Rusland om at bygge to nye kernekraftværker i Bushehr-provinsen.

Lederen af det Iranske parlaments Energiudvalg, Jalil Jafari Boneh Khalkhal, fortalte det halvofficielle nyhedsbureau, Fars, at det andet og tredje atomkraftværk bliver magen til de eksisterende anlæg i den sydlige provins, men med højere sikkerhedsstandarder.

Præsident Hassan Rouhani annoncerede lørdag, at Iran vil bygge et nyt atomkraftværk i Bushehr.

"Vort første atomkraftværk er aktivt i Bushehr-provinsen, og det vil udvikle sig, om gud vil," sagde Rouhani i en tale lørdag aften til embedsmænd i Bushehr-provinsen, rapporterede Fars News Agency søndag.

Den nuværende Bushehr-reaktor blev bygget af Rusland og nåede sidste år til fuld kapacitet. "Baseret på vort skøn, vil det andet atomkraftværk blive bygget i den samme provins, og jeg håber, at vi kan bruge faciliteterne der," sagde Rouhani.

Landets officielle nyhedsbureau rapporterer, at lederen af Irans ”Atomic Energy Organization”, Ali Akbar Karens, søndag sagde, at den Islamiske Republik har brug for flere kernekraftværker.