15.08.2012

Fra afslutningsceremonien ved de Olympiske lege i London 2012.

Fra Crossroad.to/
August 2012.

"De sætter John Lennon op på det store lærred, nyudgivet og lige fra Yoko Ono’s arkiver synger han om, hvordan vi skal "forestille os, at alle mennesker lever et liv i fred." Blåt lys bader det Olympiske Stadion, og der er en billed-perfekt sceneteknik i en organisation, der ønsker, at folk - frem for alt andet – skal tro, at legene handler om, at verden kommer sammen og lægger forskellene bort"— Ted Anthony

Det gør de faktisk! Og i disse dage er den mest ringagtede "forskel" Bibelsk kristendom! John Lennon beskrev helt klart verdens had til vor Herre og Hans ord. Men husk, at Lennon’s håb er baseret på ønsketænkning - menneskelige fantasier - ikke på virkeligheden:

Forestil dig, der ingen himmel er. Det er let, hvis du forsøger.
Intet helvede nedenfor os, og ovenfor os kun himmel
Forestil dig, at alle mennesker levede for i dag.

Forestil dig, at der ingen lande fandtes. Det er ikke svært at gøre.
Intet at dræbe og dø for, og heller ingen religion.
Forestil dig, at alle mennesker levede et liv i fred.

Forestil dig, at der ingen besiddelser er. Jeg spekulerer på, om du kan.
Intet behov for grådighed eller sult—et fællesskab af mennesker.
Forestil dig, at alle mennesker deler hele verden,

Du kan sige, jeg er en drømmer, men jeg er ikke den eneste.
Du vil forhåbentlig en dag slutte dig til os, og verden vil leve som ét.

Hvilken illusion!! Ja, John Lennon er helt sikkert en drømmer, og hans drøm er helt irrationel. Menneskeheden har aldrig levet sammen i fred adskilt fra Jesus Kristus. Historien har vist os igen og igen, at vores menneskelige natur (uden Guds sandhed og kærlighed) opildner misundelse, konflikt, had, grusomhed og krige. I denne sammenhæng er det kun tyrannerne, der kan styre masserne.

Vores suveræne Konge tilbyder sit folk noget langt bedre i dette jordiske liv: Hans kærlighed, trøst, styrke og håb. Og et Gud-givet håb vil blive opfyldt, når han byder os velkomne i sin glorværdige evighed.

Efterhånden som verden marcherer fremad mod et totalitært verdens-system, vil vi sandsynligvis stå overfor tab, had, forfølgelse og lidelse. Jesus har jo opfordret os til at dele Hans lidelser. Men med lidelser kommer en til stadighed fyldestgørende tilførsel af styrke, udholdenhed og glæde i Ham!

”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom 8,35-39.

Source: http://www.crossroad.to/articles2/2012/olympics.htm