14.08.2012

Nyt fra overvågnings-samfundet.

Fra Dailymail.co.uk/home/index.html
13. august 2012.

Facebook-kameraet, der kan genkende dig, hver gang du går ind i en butik.
Shoppere kan snart genkendes automatisk, når de går ind i en butik, med et nyt kontroversielt kamera. Det kaldes Facedeals. Kameraet bruger billeder, der er uploadet til Facebook til at genkende folk, når de går ind. Shoppere, der indvilliger i at bruge systemet, som ikke er blevet udviklet sammen med Facebook, vil få specialtilbud.

En salgsfremmende video, oprettet for at fremme ideen, viser nogen, der drikker, gå ind i en bar og derefter blive tilbudt billige drikkevarer, når de er genkendt. ”Facebook-check-in er en kraftfuld mekanisme for virksomheder, der vil give rabat til loyale kunder, men alligevel er der kun få virksomheder — og endnu færre kunder — der har indset det,” siger det Nashville-baserede reklamebureau, Redpepper.”

De prøvekører allerede ordningen i virksomheder tæt på deres kontor. ”En søgning efter virksomheder med aktive tilbud i vores område gav sølle seks tilbud. Oddsene for, at vi nogensinde vil være på et af disse seks steder, er lav (en strip-klub og et fotograf-studie er blandt dem), og incitamenterne for et check-in er næsten ikke spændende nok for os til at bruge tid på det. Så vi er indstillet på at udvikle indtjekningen og forsøde handlen, så de begge bliver uimodståelige. Vi kalder det Facedeals.”

Facebook ramte for nyligt overskrifterne, da de købte face.com - et Israelsk firma, der har været banebrydende i brugen af ansigts-genkendelses-teknologien online. Den sociale netværks-gigant bruger softwaren til at genkende mennesker via uploadede billeder. Det gør det muligt nøjagtigt at spotte venner.

Facebook-kameraet kræver, at folk har tilladt Facedeals app gennem deres Facebook-konto. Dette kontrollerer dit seneste foto-prædikat, og tilknytter de biometriske data fra dit ansigt. Systemet lærer så, hvordan en bruger ser ud, når flere billeder er godkendt. Disse data bliver derefter brugt til at identificere dig i den virkelige verden.
--------------------------------------------------
Source: http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2187801/Were-watching-The-camera-recognise-Facebook-picture-time-walk-shop.html