Fra Ivarfjeld.wordpress.com/
7. december 2012.
Siden Venedig-deklarationen den 13. juni 1980 har EU-landene hårdt fordømt Israel i spørgsmål vedrørende "Palæstinenserne".
Lige siden den berømte Venedig-deklaration af 13. juni 1980 har de ni Europæiske lande, der gav grønt lys for den på det tidspunkt samt de 27 nuværende EU-lande, ikke ændret deres holdning over for Israel, og har altid hårdt fordømt det i forhold vedrørende Palæstinenserne.
Af Freddy Eitan:
I Venedig-erklæringen hedder det:
"De ni understreger, at de ikke vil acceptere noget ensidigt initiativ til ændring af status for Jerusalem ... at de Israelske bosættelser udgør en alvorlig hindring for fredsprocessen i Mellemøsten. De ni mener, at disse bosættelser, såvel som ændringer i befolkningen og ejendommene i de besatte Arabiske områder, er ulovlige i henhold til folkeretten."
Tre årtier er gået med at høre på den samme gamle melodi, den samme historie, den samme moralprædiken, og alligevel, på trods af alt dette, er der stadig lande i Europa, som Storbritannien og Frankrig, der kontrollerer områder tusindvis af miles fra deres egne hovedstæder.
Når Palæstinenserne træffer en ensidig beslutning, som de gjorde ved FN’s Generalforsamling i sidste måned, bliver deres initiativ opfattet som legitimt og hilses velkommen. Men når den Jødiske stat bygger nye lejligheder i Jerusalem, dens hovedstad, eller i et "omstridt" område, følger der Europæiske fordømmelser ikke længe efter.
De bliver vrede, og i deres vrede truer de os. Herre forbarm dig over deres hjemkaldelse af ambassadører og mere alvorlige sanktioner.
Er denne logik tvistet? Er dette ikke hyklerisk?
Viser det ikke en grundlæggende mangel på forståelse for, hvad der sker dagligt på jorden?
Hvorfor angiver Europæerne ikke klart den egentlige sandhed - vi er bange for den økonomiske krise fra den bølge af Muslimsk immigration, der skyller ind over vore lande; vi er bekymrede for terrorangreb, og vi har ikke andet valg end at følge Muslimernes diktat og overgive os til deres afpresning. Vi er tvunget til at fortsætte med at handle med lande, der er rige på olie og gas, som Saudi-Arabien og Qatar, på bekostning af vores venskab med Israel.
Gennem den seneste automatiske afstemning i FN spillede Frankrig en central rolle i at overtale andre Europæiske lande til at stemme for det Palæstinensiske initiativ. Siden daværende præsident Charles de Gaulle’s berygtede embargo mod Israel i 1967 har Frankrig altid forsøgt at "straffe" den nation, som han kaldte "de elitære mennesker, der er selvsikre og dominerende."
Fra 1948 til i dag har FN været hjælpeløs med hensyn til at løse den Israelsk-Palæstinensiske konflikt.
De seneste stemmer for Palæstinenserne viser det absurde i denne latterlige diplomatiske institution. Ved udgangen af november 1974, da Yasser Arafat dukkede op i offentligheden med en pistol i bæltet, var han allerede en superstjerne i dette absurde teater.
Source: Israel Hayom.com
Forfatteren er direktør for Israel-Europe-projektet på ”Jerusalem Center for Public Affairs” og tidligere ambassadør.
