06.12.2012

Jerusalems borgmester langer ud efter Obama for kritik af byggeri.

Fra Israeltoday.co.il/
6. december 2012.

Jerusalems borgmester, Nir Barkat, langede mandag ud efter Obama-administrationen for endnu engang at presse Israel angående, hvor de må og ikke må bygge i og omkring deres egen hovedstad.

"Jeg kender ikke nogen by i verden, hvis regulator er den Amerikanske præsident," sagde Barkat under en konference i Herzliya om overkommelige boliger.

Barkat svarede i denne uge på en Amerikansk kritik af Israels godkendelse af langvarige planer om at udvide Jerusalem-forstaden, Ma'aleh Adumim, til den tilstødende bakke, kendt som "E1".

Israels godkendte omsider planerne som straffeaktion for Den Palæstinensiske Myndigheds ensidige indsats for at modtage officiel anerkendelse i FN.

Men Barkat sagde, at den planlagte opførelse har været og er vigtig for at sikre billige boliger i hovedstaden, der er Israels tættest befolkede by.

Skiftende Amerikanske regeringer har fordømt Israels planer for E1, selv om det er en gold bakke, fuldstændig kontrolleret af Israel, da Palæstinenserne siger, at Israelsk byggeri der vil have en negativ indflydelse på deres planer om at få suverænitet over den Østlige halvdel af Jerusalem.

Men ligesom de fleste andre Israelske ledere ser Barkat disse omstridte områder som ikke besat, og derfor må alle og enhver bygge der, eller ingen må få tilladelse til at bygge der.

"Når verden taler om en indefrysning i Jerusalem, spørger jeg, en indefrysning af hvad? ... Skal vi stoppe konstruktionerne for Arabere, Kristne eller Jøder?" spørger Barkat.

Mener Obama-administrationen, at "når en iværksætter nærmer sig mig, skulle jeg - Gud forbyde det - spørge ham, hvad religion han tilhører, for at han kan få tilladelse til at bygge i Jerusalem?" fortsatte borgmesteren. "Det ville være forfærdeligt, og det ophæver endda Amerikansk lovgivning."

Premierminister Benjamin Netanyahu var ubøjelig i denne uge om, at hans regering ikke ville bakke ud af sin beslutning om den nye konstruktion.

Onsdag godkendte Israels civile administration, ”Planning Council” E1 byggeplanerne. Der vil nu være en 60-dages venteperiode, hvor den Israelske offentlighed kan indgive indsigelser mod planerne, hvorefter ”District Planning Commitee”, vil give endelig godkendelse.