05.12.2012

Netanyahu: Konflikten handler ikke om territorium.

Fra Israeltoday.co.il/
5. december 2012.

En beslutsom Benjamin Netanyahu sagde tirsdag, at det er på tide, at Verden endelig forstår sandheden, at den Israelsk-Arabiske konflikt ikke drejer sig om bittesmå stumper af territorie, men snarere om retten til, at en Jødisk stat eksisterer i Mellemøsten.

"Vores top-diplomatiske mission er at forklare, at roden til denne konflikt ikke er territorial," sagde Netanyahu ved et møde i ”National Public Diplomacy Forum." "Det handler mere om selve vor eksistens indenfor nogen som helst grænser."

Netanyahu sagde for nyligt, at Gaza-krigen var endnu et bevis på dette. "Hvad handlede krigen om? Krigen handlede om selve vor eksistens. Vi forlod områder, som vi indtog i Seksdageskrigen, f.eks. Gaza-striben, og de fyrer missiler mod os," sagde han.

Premierministeren rørte ved det faktum, at før 1967 og Israels erobring af de aktuelt omstridte områder var Israel også under konstant angreb. Og opstarten af fredsprocessen gjorde ikke noget for at ændre det.

"Dag ud og dag ind og time for time har de prædiket", at Israel ingen ret har til at eksistere, fortsatte Netanyahu. "Så løgnen har sikkert slået rod, og der er ingen måde, man kan bekæmpe denne løgn på, undtagen med Sandheden."

Nogle - selv i Israel - vil hævde, at den Palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, har anerkendt Israel. Men der er stor forskel mellem Abbas’ erkendelse af, at Israel eksisterer, og Israels krav om, at han anerkender dets ret til at eksistere.

Dette er en stor anstødssten for Israelerne, for hvis fremtidige generationer af Palæstinensere ikke har lært, at Israel har ret til at eksistere, men faktisk bliver undervist om det modsatte, så vil scenen konstant være sat til yderligere konflikter.

Uden en offentlig anerkendelse af Israels ret til at eksistere og en revision af det Palæstinensiske uddannelsessystem til at afspejle dette, vil ingen underskrevne aftaler resultere i ægte, varig fred. Den Palæstinensiske ledelses afvisning af at opfylde denne betingelse fortæller og understøtter Netanyahu’s påstand.