Fra Israeltoday.co.il/
11. januar 2013.
En ekspert inden for international lov har forklaret, at selv fra en verdslig synsvinkel har Israel al mulig ret til at bosætte Judæa og Samaria med Jøder - de områder, som verden kalder "Vestbredden", og som de Palæstinensiske Arabere hævder, er deres suveræne hjemland.
Dr. Alan Baker påpegede, at talrige internationale dokumenter - især Balfour-Erklæringen og det oprindelige Britiske mandat for Palæstina - utvetydigt giver Jøderne den juridiske ret til at bebo alle de pågældende områder. Disse dokumenter er aldrig blevet ophævet eller ændret.
Der er også spørgsmålet om historien. Den er smertelig indlysende for enhver, der er villig til at kigge på de arkæologiske beviser for, at Jøderne har en lang historie i disse områder. Skal århundreders tvungen eksil umuliggøre deres ret til at vende tilbage og bosætte sig i landet?
For Bibel-troende er spørgsmålet meget enklere - selvfølgelig. Gud tildelte i sit Ord Israels børn landet, og erklærede gennem sine profeter, at Jøderne ville vende tilbage efter deres straf. Og det har de gjort.
Tidligere i denne uge erklærede lederen af en lille Katolsk udbryder-sekt, at Jøderne er fjender af den Kristne kirke. Ikke en overraskende holdning, når den kommer fra den Katolske kirke, men sjældent er sådanne holdninger så pågående i dagens verden.
Udtalelsen fremkaldte udbredt fordømmelse fra Jøder og mange Kristne.
I onsdags fordømte en repræsentant for pave Benedikt XVI den anti-Semitiske kommentar, og bemærkede, at det var umuligt for Jøderne at være fjender af Kirken, siden Messias og alle kristne Skrifter kommer fra Israel og Jøderne.
Lederen for Israels pro-life gruppe, Efrat, blev præmieret på den tiende årlige Jerusalem Conference i denne uge, men var overrasket over at opdage, at en række kvinder havde samlet sig uden for konference-centret for at protestere over, at han blev hædret.
Efrat kæmper ikke mod dem, der søger eller udfører aborter, men forsøger snarere at opstille alternativer for de kvinder, der mener, at de ingen har.
Efrat bemærkede, at protesterne kun havde øget bevidstheden om og interessen for deres arbejde, og endnu flere kvinder ville nu søge hjælp til at undgå at få foretaget abort.
