20.03.2013

Uanset, hvad Obama siger til Israel, vil han ikke angribe Iran.

Fra Israeltoday.co.il/
20. marts 2013.

Et af de vigtigste diskussionsemner under præsident Obamas besøg i Israel vil være den igangværende og voksende Iranske atomtrussel.

Ifølge en diplomatisk kilde, citeret af den Israelske avis, Ma'ariv, vil Obama forsøge at berolige Israel angående Irans trussel, men sandheden er, at den Amerikanske leder aldrig ville beordre et forebyggende angreb mod den Islamiske republik.

"Hans "røde linje”, ifølge hvilken, han vil angribe, hvis Iranerne får atomvåben eller er meget tæt på det, er fiktion," sagde kilden. "Forskellen mellem Israels og De Forenede Staters ”røde linje" er enorm, og forventes ikke at krympe under besøget."

Dette synspunkt synes at blive understøttet af det faktum, at Obama udnævnte John Kerry og Chuck Hagel som henholdsvis hans nye udenrigs- og forsvarsministre. Begge mænd har været højlydte modstandere af at anvende militærmagt for at forpurre Irans nukleare ambitioner.

Blot timer før Obamas ankomst fortalte en højtstående Israelsk sikkerhedsofficer til Ha'aretz, at Det Hvide Hus allerede havde "udarbejdet en præcis militær løsning i tilfælde af, at USA beslutter at angribe."

Nogle kilder antydede, at Obama under sit besøg ville afgive et uformelt løfte om at udøve militærmagt mod Iran, hvis diplomatiske bestræbelser og sanktioner ikke har givet resultater til oktober i år.

I et interview med Israels Channel2 News før besøget hævdede Obama, at Iran stadig er mere end et år fra rent faktisk at være i stand til at konstruere et atomvåben - en påstand, der er blevet anfægtet af Israelske embedsmænd.