Fra Israeltoday.co.il/3. maj 2013.
Spændingen langs Israels nordlige grænse vokser, eftersom Hizbollah’s styrker stramme grebet om det sydlige Libanon.
Hizbollah og deres allierede terrorgrupper har igen bevæget sig ind i det nugældende grænseområde i strid med FN-resolutionen (1701). Denne resolution bragte en afslutning på den anden Libanon-krig i 2006. Terroristerne udnytter det faktum, at den Libanesiske hær har måttet sende mange soldater til den Syriske grænse i øst.
De Forenede Nationers fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL) er bekymret. Styrken blev oprettet i 1978 for at overvåge en FN-mæglet våbenhvile mellem Israel og Libanon, men har aldrig været særlig effektiv til at forhindre udbrud af fjendtligheder.
I årevis var UNIFIL-myndighederne prisgivet Yasser Arafat’s PLO. I dag er det Hizbollah, der giver de internationale styrker hovedpine.
Israelske kilder har adskillige gange i de seneste uger sagt, at Hizbollah’s styrker faktisk stoppede UNIFIL-patruljer med trussel om magtanvendelse, og forhindrede dermed observatørerne i at udføre deres job. I andre tilfælde opildnede aktivister til optøjer imod UNIFIL-tropperne for at drive dem bort fra steder, hvor Hizbollah ønskede at etablere en base ved den Israelske grænse.
FN-soldaterne er blot observatører. Det er forståeligt, at de ikke har lyst til at risikere deres liv i en fremmed konflikt. Ifølge resolution 1701 er den Libanesiske hær ansvarlig for tilsyn og sikkerhed ved den sydlige Libanesiske grænse. Men Libanon ved, at Israel ikke vil angribe uden provokation, hvorimod situationen i Syrien er langt mindre stabil, så deres styrker er blevet omdirigeret.
Skønt Hizbollah nu helt og fuldt udfylder dette magttomrum, synes FN-soldaterne ikke at ville noget andet end at forlade det sydlige Libanon. Det truer de også med at gøre i Golanhøjderne, hvor Syriske oprørsstyrker gentagne gange har truet dem på livet.
Israel, ser det ud til, er dømt til konstant at blive lært den lektie, at de ikke kan stole på FN eller nogen ydre magt i en nødsituation. Det internationale samfund - og især FN - er kun effektiv, når alt er roligt.
