13.06.2013

Netanyahu trækker sig tilbage fra fast forpligtelse på en Palæstinensisk stat.

Fra Israeltoday.co.il/
12. juni 2013.

Blot få timer før afgangen til Polen forsøgte Israels Premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans stab onsdag skyndsomt at slukke branden om, hvor engageret den Israelske leder er i oprettelsen af en Palæstinensisk Arabisk stat.

Ved afslutningen på topmødet i Warszawa skulle Netanyahu og hans Polske kollega underskrive en fælles erklæring om den Israelsk-Palæstinensiske fredsproces.

Problemet var, at nogle yngre medarbejdere på Premierministerens kontor tilsyneladende havde udarbejdet og sendt erklæringen til pressen, før Netanyahu eller hans ledende rådgivere havde læst den.

Udkastet til erklæringen gik en smule videre med Israels forpligtelse til fødslen af en Palæstinensisk stat, end Netanyahu syntes om.

Netanyahu har offentligt udtalt, at han går ind for en proces, der slutter med oprettelsen af en Palæstinensisk stat, men udkastet til erklæringen sagde, at ”der uden tvivl” vil blive oprettet en sådan stat – hvilket effektivt forpligter Israel til et resultat, uanset hvad der sker.

Netanyahu tog straks afstand fra forslaget til udtalelsen, og da Premierministeren tog af sted til Polen var det stadig uklart, præcist hvad han ville underskrive i Warszawa.

Netanyahus personale fortalte Ha'aretz , at han fortsat til enhver tid er parat til at genstarte fredsforhandlingerne med Palæstinenserne uden forhåndsbetingelser, og at han fortsat går ind for den endelige oprettelsen af en Palæstinensisk stat. Men denne stat skal komme som resultat af bilaterale forhandlinger og indgåelse af et kompromis om, at denne stat skal være demilitariseret, og at den skal anerkende Israel som den Jødiske stat.