Fra Israeltoday.co.il/
18. juni 2013.
En førende Israelsk ekspert i Mellemøsten foreslog i sidste uge, at med alt det udenlandske engagement i den igangværende Syriske borgerkrig, kunne denne konflikt være et forvarsel om noget langt større.
Prof. Itamar Rabinovich, tidligere Israelsk ambassadør i Egypten, sagde til dem, der deltog i et symposium ved ”Tel Aviv University”, at i den Arabiske verdens øjne afhænger det endelige resultat af det Arabiske forår af udfaldet af kampene i Syrien.
Ifølge Prof. Rabinovich er den Syriske konflikt en Mellemøstlig version af den Spanske borgerkrig, som selv var en generalprøve på Anden Verdenskrig.
I Syrien støttes oppositionen af USA og Europa, mens regimet bakkes op af Hizbollah, Iran og Kina. I Rusland er interessen også stor. Moskva ser Syrien som en nøgle til at genskabe Ruslands status i regionen, så at erstatte Assads regime med Amerikansk støtte er uacceptabelt for den Russiske Præsident Vladimir Putin.
Alligevel er det Iran, der formentlig har mest at miste i Syrien. Prof. Rabinovich forklarede, at Iran rent faktisk har investeret mere end Rusland i Syrien. Iran ønsker overherredømmet i Mellemøsten, og hidtil har landet kun formået at eksportere den Islamiske Revolution til Libanon i form af Hizbollah, som i dag er mere magtfuld end staten selv.
Iran må opretholde Syrien som en vital forbindelse til Hizbollah, hvis de skal håbe på at have held med sig andre steder i regionen.
"Borgerkrigen i Syrien køres ikke af Assad, men snarere af Iranske militærchefer," afslørede Rabinovich. "Hizbollah fører også mange af kampene med tropper, der er kommet ind i landet fra Libanon."
------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: Damaskus,
Syrien og Esajas 17.