25.07.2013

"Global Jihad står på vort dørtrin."

Fra Endtimeheadlines/
25. juli 2013.

Top embedsmand fra IDF advarer: "Global Jihad står på vort dørtrin."

Truslerne imod Israel er under forandring, og den Globale Jihad står bogstaveligt talt på vort dørtrin, advarede chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste tirsdag.

"Det er muligt, at forandringerne i det lange løb vil bringe en mulighed med sig, men på kort sigt vil de øge risiciene," sagde Generalmajor Aviv Kochavi under en dimissionsfest for hundredvis af nye efterretningsofficerer.

"Syrien, som er det mest foruroligende eksempel, tiltrækker tusindvis af Globale Jihadister og Muslimske ekstremister fra regionen, ja fra hele verden. De stationerer sig i landet, ikke kun for at vælte Assad, men også for at fremme visionen om en stat, baseret på Islamisk lov," tilføjede han.

"For vore øjne, på vort dørtrin udvikles et storstilet center for Global Jihad. De kan påvirke ikke blot Syrien eller Israels grænser, men Libanon, Jordan og Sinaj, og kan stråle ud til hele regionen," advarede Kochavi.

Lederen af den oprørske Syriske Jihadist-gruppe, Jabhat Al-Nusra (Al-Nusra Front) erklærede for nyligt, at hans gruppe går ind for oprettelse af et Islamisk Kalifat i det borgerkrigshærgede Syrien. More