13.10.2013

«Abraham var ikke Jøde»

Fra Israeltoday.co.il/
10. oktober 2013.

"Abraham var ikke en Jøde," insisterer det Arabiske Knesset-medlem, Ibrahim Sarsur, partileder for Den Forenede Arabiske Liste, i en erklæring, der blev frigivet til de Israelske medier i sidste uge.

Sarsur reagerede på en nylig påstand fra to Jødiske Knesset-medlemmer, Naftali Bennett og Uri Ariel, begge fra partiet Jewish Home, om, at Israels krav på Jerusalem og Judæa-Samaria (den såkaldte "Vestbred") bliver bakket op af Bibelen. "Denne påstand bringer en halv milliard Muslimer og hele den Kristne verden imod Israel," anklagede Sarsur.

I de Israelske medier bliver den historiske og religiøse strid om besiddelse og kontrol af disse områder ofte diskuteret. Jøder og Muslimer kæmper om det samme "Forjættede Land", og begge baserer deres fordringer på deres respektive hellige bøger, Bibelen og Koranen. Dette aspekt af konflikten er velbeskrevet i Israel, men bliver ofte tilsløret af det "Kristne" Vesten, da man søger at gennemtvinge et politisk kompromis i det, der i alt væsentligt er en religiøs kamp.

Og ifølge den Islamiske fortolkning af historien har Jøderne ingen arv og del i dette land. Det var i stedet lovet Muslimerne. "Ifølge Koranen var Abraham ikke en Jøde, men en Muslim," hævder Sarsur. "Abraham troede på Allah. Det samme gjorde hans søn Isak og hans barnebarn Jakob."

Ud over Koranen baserer Sarsur også sin argumentation på den kendsgerning, at Abraham levede 1.300 år før den historiske eksistens af en gruppe, der var kendt som det "Jødiske folk." Som Sarsur ser det, betyder det, at "landet tilhører Palæstinenserne." Og husk, at dette kommer fra en Israelsk borger, der får løn som offentlig ansat af staten Israel.

Sarsur fortsætter med at forklare, hvordan Koranen klart skelner mellem Israels børn under ledelse af Moses og Jøderne senere i historien: "Moses bragte Sharia (Islamisk lov) til Israels folk. Men først efter, at denne nation forkastede Sharia og Islam, refererer Koranen til et folk, der er kendt som Jøderne. "Som sådan ser Koranen "Jøde" som et negativt begreb - et folk, der har syndet imod Allah.

Ligesom mange andre apologeter for den Palæstinensiske sag omgår Sarsur bekvemt, at Koranen og Islam først kom til 2.700 år efter Abrahams tid og ca. 2.200 år efter Moses og "Udgangen fra Egypten".

"Den teologiske strid mellem Jøder og Muslimer - mellem Bibelen og Koranen - bestemmer den politiske atmosfære i landet samt i hele regionen, og det kan mange mennesker i udlandet ikke komme til rette med," fortalte Avichail, en ung Rabbiner fra Jerusalem, til Israel Today. "Det faktum, at vi (Jøderne) nu igen lever i det Bibelske Land, Israel, var forudsagt af profeterne i Bibelen og ikke af Koranen."
------------------------------------------------------------------------------------
Herrens pagt med Abram: 1 Mos kapitel 15.