10.10.2013

En Kristen mand beder for de mænd, der stener ham.

Fra Endtimeheadlines/
9. oktober 2013.

I et land, der lægger vægt på religionsfrihed, er det ofte svært for os at forstå, hvad det betyder at leve og dø for troen. ”Globale Advance” rapporterer om Pastor Ibrahím, en mand, der på første hånd kender til farerne ved at følge Gud.

Ibrahím lever i et samfund med radikale Muslimer. Hans land er af sikkerhedsmæssige årsager ikke navngivet. Det er en ”-stan” nation, som alle er Islamiske lande, hvor forfølgelse af Kristne ikke er ualmindelig. Regionen beskyldes almindeligvis for vold.

Da Ibrahím konverterede til Kristendom, besluttede hans Muslimske venner, at det var nødvendigt at dræbe ham. Det var deres "hellige pligt" at stoppe spredningen af Kristendommen, og dette var måden at gøre det på. Hans venner meddelte ham, at han kunne sige farvel til sin kone, før de stenede ham. Ibrahím valgte at fortie situationen for sin kone og sagde til hende, at han ville komme lige hjem. Han ønskede ikke at risikere hendes liv eller alarmere hende.

Vennerne tog den nye Kristne til den lokale losseplads. Der begyndte de at slå ham. Én mand tog en stor sten for at fuldføre mordhandlingen ved at ramme Ibrahím i hovedet. Det fik Ibrahím til højt at bede for sine mishandlere og deres børn.

Hans bøn var ikke forgæves. Manden, der holdt stenen, lod den fald og råbte: "Jeg kan ikke dræbe en mand, der velsigner mine børn!" Gud vågede over sit trofaste barn.

Mange Kristne rundt om i verden oplever lignende situationer hver dag. Desværre ender deres historie ikke altid, som Ibrahíms gjorde.

Bed om fortsat styrke til de Kristne, som bliver forfulgt, og om fremgang for deres tro. Bed om Evangeliets fremgang i de lande, der er så immune over for det.
-------------------------------------------------------------------------------------------
"...for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige." Luk 21:15.

 "Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke." Rom 12:14.