30.10.2013

Peres: Israel har hemmelige våben.

Fra Israeltoday.co.il/
29. oktober 2013.

Israels luftvåben er globalt anerkendt som et af de bedste. Men det besidder også skjulte våben, som aldrig før er set, advarede den Israelske Præsident Shimon Peres i sidste uge.

"Ikke alle IDF’s og flyvevåbnets kapaciteter kan ses åbenlyst. Hvem, der end måtte håne os og søge at chikanere os, bør tage dette i betragtning," sagde Peres under et besøg på den store Palmachim Air Force base.

Bemærkningen blev taget som en dårligt skjult advarsel til de regionale fjender, som Iran og deres stedfortrædere i Gaza og Libanon.

IDF’s Stabschef General Benny Gantz fulgte Præsidenten ved at erklære: "Vi er klar 365 dage om året, på ethvert interval og til enhver udfordring. ...Air Force er vort vigtigste system til afskrækkelse, offensive og defensive handlinger, og det har fantastiske teknologiske evner."

Mens der ingen tvivl er om Israels militære overlegenhed og teknologiske kapacitet, vil mange både i Israel og blandt deres tilhængere i udlandet hævde, at den Jødiske stats sande "hemmelige våben" ingen ringere er end Gud, Den Almægtige.

Israels Premierminister Benjamin Netanyahu bragte dette på bane fra podiet ved FN's Generalforsamling i sidste måned.

Netanyahu påpegede, at på trods af de odds, der er opbygget mod dem, har Jøderne genoprettet deres gamle nationalstat i direkte overensstemmelse med Guds Ord. Og som det klart fremgår af Bibelen: "Israels folk er kommet hjem for aldrig at blive fordrevet igen," konkluderede den Israelske leder.

En undersøgelse, der blev udført af Israel Today sidste år, fandt, at skønt næsten alle Israelere er stolte af deres hær, sætter et solidt flertal i sidste ende deres lid til Gud med hensyn til udfrielse fra landets fjender.