Fra News that matters.
4. november 2013.
"Religiøs pluralisme er kætteri. Den fornægter Bibelens autoritet, og er et Antikristeligt system, der har til formål at udrydde Kristendommen".
Song Chun-gil gengav, at demonstranter fra 71 kirker i Sydkorea frasagde sig Kirkernes Verdensråd (WCC) som et antikristeligt organ med falske kristne.
Omkring 5.000 mennesker forventes at deltage i WCC’s samling. WCC repræsenterer ca. 560 millioner Kristne fra hovedsageligt Anglikanske, Ortodokse og traditionelle Protestantiske kirker, men der er også Evangeliske- og Pinse-kirker som medlemmer.
Mere end 1.000 demonstranter råbte "ned med WCC" tirsdag, sang salmer, bad og afholdt en protest mod denne samling, der finder sted hvert 7. år. Den skulle starte den følgende dag i Busan i Sydkorea.
Gruppen består af 71 kirker i Sydkorea, hvilket viser, at Koreanerne er nidkære, hvad angår deres Kristendom, selvom de ikke alle er enige med den vej, Kirkerne går.
En vagt ved protesten sagde til ”Ecumenical News”, at WCC er "spækket med pluralisme" og favner forskellige guder, Kommunisme, Homoseksualitet og anden levevis.
Talerne sagde, at dette bliver fordømt i Bibelen.
"Religiøs pluralisme er et kætteri, der benægter Bibelens autoritet, og et antikristeligt system, der sigter mod at udrydde Kristendommen", sagde Song Chun-gil til ”Korea Herald” den 24. oktober. Song Chun-gil er repræsentant for gruppen.
Source: Ecumenical News
Kommentar:
Kirkernes Verdensråd (WCC) repræsenterer institutionaliseret Kristendom i hele verden. Det meste af denne religiøsitet er af Babylonisk natur, og er ikke bygget på den Sande Bibelske tro på Jesus.
WCC accepterer Antikristen i Rom.
WCC er en religiøs bevægelse, der bereder vejen for den sidste og endelige Antikrist, en Erstatnings-messias.
WCC’s ideologi bygger på den tro, at alle mennesker på jorden skal forenes omkring "Kristus".
Og siden "gud" er kærlighed, er alle kærlige mennesker "Kristi efterfølgere", hvad enten de er klar over det eller ej.
Dette er et slemt bedrag. Sandheden er, at Gud den Almægtige kun elskede ved at give os Jesus Messias efter Ordet. Gud blev menneske, og levede iblandt os. Uden Ham er der ingen frelse.
Der er ingen anden måde, hvorpå man kan undslippe Helvedes ild.
Bekend, at Jesus er opstået fra graven, og tro det i dit hjerte. Kun Jesus kan frelse os ved det blod, Han udgød på korset på Golgata i Jerusalem.
Jeg skammer mig over de Kristne ledere i Vesten. De følger ikke disse Sydkoreaneres eksempel. De protesterer ikke længere mod dette onde. Jeg har en fornemmelse af, at Kristendommen i Europa ligger på sit dødsleje.
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: Kirkenes Verdensråds svertekampanje mot Israel fortsetter for fullt