Fra Endtimeheadlines/
4. december 2013.
Japans ødelæggende jordskælv i 2011 satte sit præg flere steder end på byen Fukushima. Den Europæiske Rumorganisation (ESA) siger, at det også havde indflydelse på Jordens tyngdekraft. Videnskabsfolk brugte data fra ESA’s GOCE-satellit til at vise virkningen af jordskælvet på 9.0, der ramte øst for den Japanske ø, Honshu, den 11. marts 2011.
Tyngdekraftens styrke varierer fra sted til sted på Jorden, og jordskælv kan deformere vor planets skorpe og forårsage bittesmå ændringer i lokal tyngdekraft. GOCE brugte fire år på at kortlægge Jordens tyngdekraft med en uovertruffen præcision.
En af grundene til, at tyngdekraften er forskellig på jorden, er, at materialerne indeni Jorden er inhomogene og ujævnt fordelt. Eftersom jordskælv flytter rundt på klipper og andet materiale snesevis af kilometer under overfladen, forårsager det små ændringer i den lokale tyngdekraft.
Jordskælv under oceanerne kan også ændre formen på havbunden, fortrænge vand og ændre vandstanden. GOCE-data hjælper forskerne med at forstå, hvordan havene transporterer store mængder af varme rundt på kloden, og udvikler et globalt høj-referencesystem.
Tidligere på året, afslørede satellittens accelerationsmåler og trykmotor, at GOCE havde "følt" lydbølger i rummet fra det Japanske jordskælv. Forskere fra ”German Geodetic Research Institute” (DGFI) og fra ”Delft University of Technology” i Holland analyserede den højt-opløselige vertikale tyngdekrafts hældningsgrad, målt over Japan af GOCE. Holdet fandt, at jordskælvet klart havde forårsaget brud på tyngdefeltet i området. More.