Fra News that matters.24. december 2013.
I disse dage markerer vi den dag, der traditionelt forbindes med Jesu Kristi fødsel.
Spørgsmålet om, hvorvidt Jesu mor, Maria, faktisk var jomfru, eller om det betyder noget, om hun var, forårsager enorme kontroverser i mange dele af det, der kalder sig "Den Kristne Verden" i dag.
Synspunkter fra Aaron i Jerusalem:
Sådanne kontroverser tjener kun til at bevise et punkt, jeg har påpeget mange gange, at på trods af etiketter som "Katolske", "Lutherske" og "Ortodokse" er der i virkeligheden kun to typer Kristne i verden: De, der tager Bibelen alvorligt, og de, der ikke gør.
Historien om Maria, der bliver besøgt af en engel i det første kapitel i Lukasevangeliet, gør det helt klart, at Maria virkelig var jomfru, og at hun blev frugtsommelig ved Helligånden. Hvis man tager Bibelen alvorligt, vil man acceptere dette. Hvis man ikke gør det, vil man ikke acceptere dette, og mange, der ellers kalder sig "Kristne", accepterer det ikke.
De, der ikke tror på Jomfrufødslen, er heller ikke nogle få grænsetilfælde. Hvis man tror på opinionsundersøgelser, tror mindre end halvdelen af de teologistuderende på det. Jeg overhørte for nyligt en meget berømt Bibelsk lærd her i Jerusalem, der fortalte sine elever, at "en af de teorier, vi har, er at Maria blev voldtaget og derefter undertrykte erindringen om det."
En del af tvivlen om Jomfrufødslen har været helt bevidst. Noget kommer fra Ateister, der foragter hele Bibelen, og gør alt, hvad de kan, for at miskreditere den.
Men meget af tvivlen om Jomfrufødslen går tilbage til oldtiden, og kom fra religiøse Jødiske autoriteter, der pegede på profetien i Esajas 7:14:
”Derfor vil Herren selv give eder et tegn: se jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel.” (Gl. oversæt. 1948)
”Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.” (Ny oversæt. 1992)
Det Nye Testamente siger, at Maria fødsel af Jesus, mens hun stadig var Jomfru, var en opfyldelse af denne profeti, men hvis du spørger næsten hvilken som helst Jødisk Rabbiner om det, vil de give dig det standardsvar, at på oprindelig Hebraisk bruger Esajas ordet "almah", som kan betyde enten "jomfru" eller "ung (ugift) pige."
Skønt det bogstaveligt er sandt, er dette standartsvar, som er blevet samlet op af andre, også en bevidst vildledning, og de fleste af de mennesker, der bruger det, ved, at det er en vildledning.
De begår den klassiske fejl, at tage en Bibel-passage ud af sin sammenhæng. Når man begår denne fejl med vilje, bør motivet for at gøre det altid granskes.
Esajas fortæller i denne sammenhæng King Ahaz om et mirakuløst tegn fra Gud. Som jeg sagde før, ville det absolut ikke være noget særligt, og langt mindre mirakuløst, hvis en "ung pige" skulle have en baby. Hvis hun ikke var gift, ville det i virkeligheden ikke være mirakuløst, det ville være en skændsel, og Gud ville ikke være med i det.
Desuden bruger Septuaginta - en Græsk oversættelse af de Jødiske skrifter, der blev udarbejdet af et team, bestående af 70 Jødiske lærde i Alexandria i Egypten i det tredje og det andet århundreder f.Kr. - ordet "jomfru" i denne passage (det Græske navneord er mere præcist i sin betydning end det Hebræiske "almah"), og det var ikke før omkring Bar Kokbah Revolten i 135 e.Kr., da Rabbinerne var bekymrede over Jødernes konvertering til det, der dengang var en ny religion, kaldet "Kristendom", at standardsvaret vedrørende ordet "almah" i Esajas 7:14 begyndte at cirkulere.
De 70 Jødiske lærde, der oversatte Septuaginta, havde ingen grund til bevidst at bruge det Græske ord for "jomfru", bortset fra, at de alle var enige om, at inden for rammerne af den passage var dette det rigtige navneord at bruge.
De religiøse Jødiske autoriteter, der i 135 e.Kr. forsøgte at så tvivl om denne anvendelse af navneordet, og deres forløbere, "Kristne," Jøder og Ateister, der fortsætter med at gøre det i dag, har en meget indlysende grund til at gøre det, og den er ikke velvillig.
De gør det bevidst og er uvillige til at undskyld, men søger at miskreditere Det Nye Testamente ved hjælp af et retorisk kneb, som, de ved, er løgnagtigt.
Det bedste forsvar mod denne form for svigefuld tænkning er en grundig og vedvarende undersøgelse af Guds Ord.
