13.08.2013

Willow Creek bringer dig ”hjem” til Rom.

Fra News that matters
12. august 2013.

Nu spørger folk, der besøger Rom, hvor det var, Apostlen Peter blev begravet.

Sådan sagde præsten Andy Stanley fra Willow Creek bevægelsen. Han talte til kirkeledere under det sidste møde på ”Global Leadership Summit” i fredags.

Stanley spekulerede højlydt foran et publikum på omkring 75.000 mennesker fra hele Amerika: Mon Paulus - undervejs til sin henrettelse – kunne forestille sig, at Det Romerske Imperium en dag ville falde, mens kristendommen forblev.

Kunne han forestille sig, spurgte Stanley, at folk ville rejse til Rom og spørge - ikke om, hvor de gamle Kejsere ligger begravet - men om, hvor han blev fængslet og hvor Apostlen Peter ligger begravet?

Eller forestillede han sig, at kirken ville være "slukket", ligesom hans eget liv snart ville være det?

Stanley brugte så et øjeblik på at henvende sig til de modløse kirkeledere, og minde dem om, at Kristus vil bygge sin kirke med disse ord: "I dine mest nedslående øjeblikke, og når du tror, at det ikke virker, at alt er forgæves... hænger der et kors over Emperor’s Gate i Roman Colosseum."

Stanley’s budskab afrundede et arrangement over to dage. Det blev transmitteret fra ”Willow Creek Community Church” i South Barrington, Ill., til mere end 230 placeringer i hele USA. Senere i år vil anslået 100.000 mennesker i 100 forskellige nationer se de budskaber, der blev præsenteret i denne uge.

Source: Christian Post

Kommentar:
Det er trist, at Willow Creek-bevægelsen spreder Katolsk mytologi og Pavelige dogmer. Hvis man accepterer den Romersk-Katolske påstand om, at apostlen Peter blev korsfæstet og begravet i Rom, er man på nippet til at underlægge sig Pavestaten.

Eftersom Vatikanets såkaldte Petriteologi står og falder med påstanden om, at Paven er Peters efterfølger, og da Paven også prædiker om "Jesus", er denne Willow Creek-præsts logik, at Rom må være en sand kirke.

Og da Vatikanet er leder af Den Sande Kirke, hvorfor så ikke acceptere Pavernes førende rolle i at bringe alle Kristne sammen i en enhed?

Sandheden er, at der ingen beviser er for, at Peter så meget som rejste til Rom. Denne idé blev lanceret i det hedenske Imperium i Rom. Det ønskede at spille en ledende rolle indenfor kristendommen. Et kættersk apokryft skrift blev skrevet for at behage Kejseren og hans Pave. Skriftet hævder, at Peter blev korsfæstet på hovedet i Rom. Hele grundlaget for Den Romersk Katolske Kirke er bygget på denne løgn.

For det første: Selvom en løgn bliver fortalt hundrede millioner gange, er den stadig en løgn. Også selvom 100.000 ledere i Willow Creek-bevægelsen tilslutter sig denne fabrikation af Kirkehistorien.

For det andet: Ved Willow Creek, hvor Jerusalem ligger? Eller hvor i Israel er patriarkernes og nogle apostles grave?

Er Davidsbyen mindre vigtig end sædet for den påståede "Hellige Fader"?

Man kan ikke gå begge veje. Man vil enten være på vej ”hjem” til Rom, eller man vil stå med det forenede Jerusalem.

Bibelens Jesus bygger for vist sin Kirke. Men falske kirker er bygget af kopier af Messias, som f.eks. "Roms jesus".
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Tillid til Herren, ikke til mennesker
"Dette siger Herren: Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren." Jer 17:5.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden:
Tid for at genlæse Poul Erik Haahr's rapport: "Kirkevækstbevægelsen og New Age".
Jesus er Klippen – ikke Peter!