27.05.2013

Hizbollah: Vi vil hjælpe Assad til sejr.

Fra Israelheute.com/
26. maj 2013.

Terrorgruppen, Hizbollah, der opererer i Libanon, står med sine krigere på diktator Bashar al-Assads side. "Vi bliver i Syrien, går vejen til ende og sejrer." Dette erklærede lederen af den Islamiske Shiitiske gruppe, Hassan Nasrallah (52), i en tv-transmitteret tale i lørdags.

Hizbollah har interesse i at holde Assads regime ved magten. De understøttes finansielt og med våben af deres trosbrødre i Iran, der med Assads godkendelse kommer via Syrien til det sydlige Libanon.

Der opruster Hizbollah i øjeblikket massivt og forbereder sig tilsyneladende på en ny krig mod Israel. Hvis Syrien falder i hænderne på Israel, USA eller deres allierede, "så er Palæstina tabt", understreger Nasrallah, der svinger sig op som anfører for alle Israels fjender i regionen.

Lederen af Hizbollah ("Allahs parti") understreger, at hans organisation ikke vil lade sig afskrække fra at organisere modstanden mod Israel. For et par dage siden sammenkaldte han til ”befrielse af Golanhøjderne, der er besat af Israel."

I Syrien er det rapporteret, at hundredvis af Hizbollah-krigere griber massivt ind i borgerkrigen og støtter tropperne imod oprørerne.

I Europa drøftes det, om man skal sætte Hizbollah på listen over terrororganisationer. Dette understøttes blandt andet af Tyskland. Men det skal kun gælde for den ”militante del” af den radikale Shiitiske gruppe.