01.07.2013

Abbas: Israel forsøger at genopbygge Jødisk tempel!

Fra Israeltoday.co.il/
1. juli 2013.

Endnu en gang demonstrerede Palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, sin forkærlighed for det teatralske, da han i sidste måned kom med en lidenskabelig opfordring til den Arabiske verden om at stoppe det snigende Jødiske komplot: At genopbygget det Jødiske Tempel på dets historiske sted – Tempelbjerget i Jerusalem.

I et interview med den Saudi-Arabiske avis, Al-Watan, blev Abbas bedt om at kommentere den opfattelse, at "Jødiske organisationer gør en hektisk indsats, både synligt og skjult, for komplet at Judaisere Al-Aqsa [Moskéen] og overtage kontrollen med den, især efter de tilbagevendende krænkelser af Al-Aqsa og angrebene på bedende.

Det må antages, at intervieweren refererede til de hændelser, hvor Jødiske besøgende på Tempelbjerget begik den frygtelige forbrydelse at sige bønner til andre end Allah.

Men Abbas forstod det sådan, at han også talte om det, han kaldte "farlige udgravninger, som Israel gennemfører" i nærheden af Tempelbjerget, udgravninger, der konstant kaster lys over yderligere beviser for byens og de hellige steders rige Jødiske historie.

"Alle disse hændelser viser et ondt og farligt komplot for at ødelægge Al-Aqsa og bygge det påståede Tempel," insisterede Abbas. "Desværre har disse farer, som alle klart kan se, til gode at få en passende Arabisk, Islamisk og international respons".

Det Palæstinensiske ”Media Watch”, som oversatte interviewet, bemærkede, at Abbas' brug af ordene "påståede Tempel" er en del af en løbende og systematisk indsats fra Den Palæstinensiske Myndighed for at slette den Jødiske historie, og kræve suverænitet for Jerusalem.

Abbas bliver af de fleste i Vesten holdt frem som en "moderat" leder. Hans forgænger, Yasser Arafat, var det ikke. Faktisk var en af de ting, som overbeviste den tidligere Amerikanske Præsident, Bill Clinton, om Arafats ekstremisme, at han åbent afviste at acceptere, at Tempelbjerget engang havde været hjemsted for det Bibelske Tempel, og derfor er vigtigt for Jøderne.

Man må undre sig over, hvorfor Abbas behandles helt anderledes, når han har den samme ekstreme holdning?