24.07.2013

Netanyahu skubber på folkeafstemning om "fredsaftale."

Fra News that matters
24. juli 2013.

Israels Premierminister, Benjamin Netanyahu, har annonceret planer om at fremskynde et lovforslag, der vil sætte enhver kommende fredsaftale til folkeafstemning.

En talskvinde for det Amerikanske Udenrigsministerium bekræfter, at Palæstinensiske og Israelske udsendinge mødes til formelle forhandlinger, men to Palæstinensiske talsmænd hævder, at de planlagte forhandlinger kun er indledende møder.

Talskvinden, Jen Psaki, siger ifølge The Times of Israel, at parterne nåede "en aftale om at genoptage forhandlingerne om den endelige status," og tilføjede, "det er kun et begrænset antal grupper, der virkelig kender detaljerne i det, der blev aftalt."

Psaki afviste også rygterne om, at den tidligere Amerikanske ambassadør i Israel, Martin Indyk, var blevet valgt som mægler i forhandlingerne, og sagde, at USA stadig er i gang med at færdiggøre sit hold til forhandlingerne.

Mandag meddelte den Israelske Premierminister, Benjamin Netanyahu, sine planer om fremskyndelse af et lovforslag, der vil sætte enhver kommende fredsaftale til folkeafstemning. Trækket er et svar på en trussel fra den Israelske Økonomiminister. Naftali Bennett, om at stemme imod det foreslåede statsbudget, medmindre Netanyahu ville fremrykke folkeafstemnings-forslaget.

Ifølge Associated Press sagde Netanyahu i Israels Knesset: "Enhver aftale, der ikke er godkendt af folket, er ikke værdig til at blive underskrevet.”

Source: JTA.org

Kommentar:
De Zionistiske overbevisninger blandt mange MKere i Israel er ikke længere baseret på sandhed og princip. At Israels Premierminister er fanget på det forkerte ben er alarmerende.

Mon han læser sin Bibel?

1 Mos 17:7-9:
”Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud. Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana'an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud.« Og Gud sagde til Abraham: »Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt.”

Den Amerikanske forfatning kan ikke ændres af følelsesmæssige udsving i befolkningen. Hvis et flertal af Amerikanerne ønsker at ændre forfatningen, skal de først vælge medlemmer til Senatet og Repræsentanternes Hus. Kun disse kan føre gennem en ændringsproces.

Et ændringsforslag må ikke være stemplet ”forfatningsstridigt” af den Amerikanske højesteret. Amerikanerne kan f.eks. ikke afskaffe ytringsfriheden, selv om et flertal af dem ønskede at gøre det.

Hvis "fredsaftalen" med Araberne inkluderer at Jøderne skal forlade Zions bjerge, må Knesset aldrig ratificere den, uanset om det verdslige flertal af Israelerne vil stemme "ja" til et sådant forræderi mod Jøder med en solid Zionistisk overbevisning.

Jeg håber og beder om, at en sådan dag aldrig kommer.

Jeg forstår, at Netanyahu er bange for, at Knesset vil ratificere en "fredsaftale" uden at have en folkelig opbakning i Israel. Men en negativ folkeafstemning er ikke måden at sikre Jøderne i Judæa og Samaria på. Knesset må håndhæve Israelske love i disse to distrikter, og gøre dem ligeså Israelske som Tel Aviv og Haifa - annekteret, og for altid en del af staten Israel.

Det ville fryde Herren, Israels Guds tjener.