Fra Jpost.com/
21. november 2013.
Embedsmændene i Jerusalem er rystede over, at de Vestlige magter undlader at fordømme de provokerende kommentarer fra Irans øverste leder: "Vi vidste, at Amerikanerne var ivrige efter at nå frem til en aftale i Genève, men vi indså ikke i hvor høj grad."
Israelske embedsmænd udtrykte torsdag chok, over at verdensmagternes forhandlinger med Iran om deres nukleare program - og USA i særdeleshed - forblev tavse med hensyn til de sønderlemmende bemærkninger mod Israel, som onsdag blev udslynget af Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei.
Khamenei gjorde udfald imod Israel og Frankrig under en tale til titusinder af frivillige Basij-militsfolk i Teheran, og det blev transmitteret live på Iran's Press TV.
"De Zionistiske embedsmænd kan ikke kaldes mennesker, de er som dyr, nogle af dem," sagde Khamenei. "Det Israelske regime er dømt til fiasko og udslettelse," sagde han. Den Iranske leder omtalte desuden det "Zionistiske regime" som "rabiate hunde i regionen."
Jerusalem forventede fordømmelse af kommentarerne fra de højtstående embedsmænd i de nationer, der deltager i de nukleare forhandlinger med Iran i Genève, men en sådan reaktion kom ikke. P5+1-verdensmagterne, der forhandler med Iran, består af USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
"Vi vidste, at Amerikanerne var ivrige - endda mere end Iranerne selv - for at nå frem til en midlertidig aftale i Genève, men vi indså ikke i hvor stort et omfang," sagde en højtstående embedsmand i Jerusalem til The Jerusalem Post’s Hebraisk-sprogede søsterpublikation, Sof Hashavua Magazine.
Embedsmanden tilføjede, at "Vesten vælger ikke at rette blikket mod Khamenei, der er Irans sande ansigt og virkelige regent. De accepterer i stedet for det "smukke ansigt" hos Irans nye diplomati.
Kommentarerne fra den øverste leder, der forbandede Amerika og Frankrig i talens højdepunkt, spytter i den oplyste verdens ansigt og ikke kun i Israels. Men verden forholder sig tavs og tror, det er regn. De fortsætter med at tale med denne leders udsendinge, der er mestre i at bedrage. De bebrejder os derefter for at drage sammenligninger med 1930erne."
En embedsmand i den Amerikanske delegation ved Genève-forhandlingerne undgik spørgsmål fra journalisterne torsdag, og svarede: "Det er naturligvis et udtryk for den dybe mangel på tillid mellem os og Iranerne, som stammer fra mere end tre årtiers manglende forbindelser. Vi forsøger at nå frem til en aftale, hvis mål er fredeligt at forhindre det Iranske regime i at få atomvåben, mens vi forhandler i denne atmosfære, og det er ikke let." More.