Fra Ordetogisrael.dk/17. november 2013.
Sjældent har en israelsk premierminister og en amerikansk udenrigsminister skændtes så voldsomt i fuld offentlighed som i de sidste 10 dage. Talrige gange har udenrigsminister John Kerry og premierminister Benjamin Netanyahu i disse dage i medierne udvekslet fuldstændig modstridende udtalelser.
Den amerikanske udenrigsminister understreger, at USA vil hindre Iran i at få en atombombe, og at den aftale, der er undervejs mellem Iran og verdens seks førende lande, vil fremme det mål. Den israelske premierminister siger, at udkastet til en aftale er en katastrofe, fordi det letter sanktionerne mod Iran uden at stoppe Irans berigelse af uran.
Netanyahu betragter aftalen som et udtryk for, at USA har valgt at leve med, at Iran beholder et atomprogram, der gør det muligt for landet på kort tid at fremstille en atombombe, hvis den iranske ledelse beslutter sig for det.
Siden Kerry for ti dage siden forlod Israel, er krisen bare blevet værre og værre. I USA har Obama og Kerry ført en intens kampagne for at overbevise Kongressen om, at den skal afvise et forslag om at skærpe sanktionerne mod Iran nu. Samtidig har Israels økonomiminister Naftali Bennett været i USA og holdt talrige møder med kongresmedlemmer for at overbevise dem om, at de skal gå imod Obamas og Kerrys aftale med Iran og i stedet skærpe sanktionerne.
Netanyahu og andre israelske ledere har angiveligt brugt alle forbindelser i USA for at modarbejde det udkast til en aftale, som Kerry og Obama støtter. I dag rapporterer en avis i Kuwait, at Obama er så vred på Netanyahu, at han i de sidste to dage har nægtet at modtage telefonopkald fra den israelske premierminister. Netanyahus kontor har skyndt sig at dementere rapporten, men alene det, at sådan en rapport kan fremkomme, siger noget om krisens omfang.
Den israelske avis Ma’ariv skriver i dag, at den amerikanske viceudenrigsminister Wendy Sherman, der leder det amerikanske forhandlerteam med Iran, er uenig med Kerry og skeptisk over for udkastet til en aftale. Ifølge avisen hænger Shermans skepsis sammen med hendes erfaringer fra forhandlingerne i sin tid mellem USA og Nordkorea, som viste sig ikke at kunne forhindre Nordkorea i at fremstille en atombombe, selv om USA havde regnet med det. Om rapporten er sand eller ej, er umuligt at afgøre. Men at en førende israelsk avis bringer den, er igen med til at understrege krisen.
Netanyahu står ikke alene med sin mistillid til Obama. En meningsmåling udført for den israelske radio viser, at hele 55 procent af Israels jødiske befolkning ikke stoler på, at USA vil beskytte Israels sikkerhed i forbindelse med en aftale med Iran om atomprogrammet. Kun 31 procent har tillid til, at USA vil sikre Israel.
Det mest bemærkelsesværdige er, at selv et flertal på den israelske venstrefløj har mistillid til Obama i Iran-spørgsmålet. Hele 40 procent af israelerne siger, at Netanyahus offentlige kritik af aftaleudkastet var på sin plads. Yderligere 22 procent siger, at kritikken var overdrevet men stadig på sin plads. Kun 9 procent mener ikke, at Netanyahus kritik af USA er på sin plads. 42 procent af israelerne tror ikke engang på, at USA giver Israel præcise informationer om forhandlingerne.
Den voldsomme krise mellem Obama og Netanyahu handler ikke om målet, men om vejen til målet. Obama og Netanyahu er enige om målet: Ingen af dem ønsker, at Iran får en atombombe, og ingen af dem ønsker en krig med Iran. Obama tror, at vejen er at give Iran indrømmelser og indgå et kompromis, der tillader Iran at fortsætte berigelsen af uran. Han mener, at det alligevel godt kan forhindres, at Iran udvikler en atombombe.
Netanyahu mener, at så længe Iran beholder sit atomprogram – blandt andet evnen til at berige uran – vil landet på relativ kort tid kunne fremstille en atombombe, hvis det ønsker det. Netanyahu har i mange år set det som sin absolut største, nærmest historiske, opgave at forhindre Iran i at opnå evnen til at kunne udvikle en atombombe. Det mål er nu ved at smuldre mellem fingrene på ham på grund af USA’s bløde linje over for Iran. Derfor er han nærmest desperat i sin modstand mod den aftale, der er undervejs.
Mange i Israel frygter, at løbet er kørt. Men Netanyahu gør i disse dage alt, hvad der er muligt for at presse de store lande til at stille større krav til Iran. Søndag mødes han med Frankrigs præsident, onsdag flyver han til Rusland for at mødes med den russiske, og fredag kommer den amerikanske udenrigsminister John Kerry igen på besøg i Jerusalem.
Forhandlingerne med Iran genoptages i Geneve på onsdag.
